Nyheder

Gin på krebs

En ny gin er med til at udrydde en invasiv krebseart…

annonce

Gin på krebs

Del artiklen

I de europæiske floder lever den invasive signalkrebs. Den blev i 1970’erne importeret fra USA som en frisk levende fødevare. Men det lykkedes nogle af krebsene at undslippe, og siden da er de vokset eksplosivt i antal og er – da de er mere robuste og aggressive – godt i gang med at udkonkurrere de lokale krebsearter.
De spiser også fiskeæggene, som er en vigtig fødekilde for blandt andet odderne, og er i det hele taget en alvorlig trussel mod flodernes dyreliv.
Signalkrebsene underminerer også flodbredderne ved at grave tunneler med kollapsede bredder og forurenet vand til følge.
Det eneste gode, man kan sige om signalkrebsene er, at de smager godt. Og hos det britiske firma Kennet Crayfish Company i Berkshire, slår man to fluer med et smæk. Man fanger hvert år en større mængde signalkrebs og fremstiller diverse fødevareprodukter af dem – og bidrager dermed til at holde bestanden nede. Sidste nye produkt hos firmaet er selvfølgelig en gin – vi er jo i England…

Urter fra flodbredderne

Når man hos Kennet Crayfish Company fremstiller diverse fødevareprodukter, bruger man kun det reelle kød i krebsene – skallerne og kløerne har man hidtil smidt ud. Synd og skam, tænkte man hos firmaet, og så opstod ideen med en gin.
Man kontaktede Hawkridge Distillers i Sussex, og her var man straks med på den noget alternative idé.
Siden da har destilleriet og “krebse-firmaet” udført utallige forsøg for at nå frem til den helt rigtig smag.
Den færdige gin, der nu er sat til salg på Kennet Crayfishs hjemmeside, er udover krebseskaller destilleret på en række af de botanicals (urter, frugter m.m.), der vokser langs de lokale floder.
Det lyder som et rigtig godt og bæredygtigt initiativ.

Der drikkes champagne og spises østers i lange baner i maleriet "Le Déjeuner d'huîtres" af Jean-Francois de Troy fra 1735.

Champagne og østers er ren umami!

28. december 2024
La Rencontre fra Château la Piolette.

Bordeaux-vin tilsat rom

28. december 2024
Mousserende vin bliver en del af appellationen

Mousserende vin bliver en del af appellationen

11. december 2024
Et billede fra den nye dokumentarfilm om Jumillas gamle vinstokke.

Jumilla ramt af langvarig tørke

1. november 2024
En forårsdag i Lauduns smukke vinlandskab.

Ny cru i Rhône

7. oktober 2024
Fra videoen på TikTok, hvor flasker med Petrus bruges til den spanske drik sangria.

Sangria lavet med Petrus!

7. oktober 2024

annonce