Et langt stykke hen ad vejen er økologisk og biodynamisk vindyrkning ens. Et eksempel er, at både kunstgødning og sprøjtemidler er bandlyst ifølge begge dyrkningsformer.
Den store forskel er, at biodynamiske vinproducenter anvender særlige præparater, ni i alt, lavet på lægeplanter, formalet kisel og kogødning. Desuden følger de Maria Thuns astronomiske kalender, der fortæller, hvornår det er bedst at foretage beskæring, gødning og høst.
De vigtigste biodynamiske præparater er horngødning og kiselblanding – også kaldet produkt 500 og 501. Begge dele fyldes i kohorn, der graves ned i vinmarken, inden vinteren sætter ind, og tages op igen til foråret. Dernæst blandes indholdet med vand, hvorefter horngødningen sprøjtes på jorden som gødning for vinstokkene, mens kiselblandingen sprøjtes på vinløvet, så det kan optage solens stråler og energi optimalt.
Men gør det så en forskel, når det gælder jordbundsforholdene og druerne, at bruge disse præparater i forhold til ”kun” at dyrke vinmarken økologisk?
Det satte en gruppe forskere sig for at finde ud af via et meget langvarigt forsøg.

Et ni år langt forsøg

Forsøget begyndte i 2015 og er først afsluttet i år, og det var forskere fra Changin University of Applied Sciences for Viticulture i Schweiz, der udførte det.
Udgangspunktet var en lille schweizisk vinmark med Chasselas-druer, hvor man lod rækker af vinstokke dyrke efter henholdsvis økologiske og biodynamiske principper med brug af horngødning og kiselblanding m.m. Alle andre forhold forblev uændrede.
Gennem årene har forskerne løbende analyseret jordbundsforholdene, vinstokkenes løv og druerne. Og her fandt man, at der ikke var nogen forskel på de to dyrkningsmetoder, når det gjaldt høstmængde, indholdet af nitrogen i vinstokkenes blade og fotosyntesens aktivitetsniveau. Ej heller var der forskel i druernes vægt eller deres indhold af sukker, æblesyre eller vinsyre.

Så længe vinen smager godt…

Jordbundsforholdene forblev også uændrede i de biodynamisk dyrkede rækker af vinstokke og havde dermed hele vejen igennem forløbet samme kvalitet som den med de økologisk dyrkede vinstokke.
Denne undersøgelse er ikke den første af sin art – men nok den, der er løbet over den længste periode. 
Sådan forskning rejser uvilkårligt spørgsmålet, om biodynamik overhovedet har nogen positiv indflydelse på vinstokke, jordbundsforhold, druer eller vin. Ifølge forskerne er produktionsomkostningerne ved biodynamisk vin ovenikøbet 10 til 15% højere end for økologisk vin.
Den diskussion vil vi overlade til andre – og der er sikkert undersøgelser, der viser de modsatte resultater. Sikkert er det selvfølgelig, at økologi og dermed også biodynamik gavner miljøet og biodiversiteten. Derudover er og bliver det vigtigste – set ud fra et vinnyder-synspunkt – at vinen smager godt.
Den schweiziske undersøgelse og dens resultater kan nærstuderes ved at klikke her.