Nyheder

En lækker vinejendom til salg

Drømmer du om egen vingård i England, så er muligheden der her og nu…

annonce

En lækker vinejendom til salg

Del artiklen

Så har du chancen for at få en fod inden for i den blomstrende og ekspanderende engelske vinindustri. Altså, hvis du er parat til at lægge 3,3 millioner pund (cirka 29 mio. kr.) på bordet. Det er salgsprisen for en meget idyllisk og typisk engelsk ejendom med tilhørende 2,8 hektar vinmarker.
Chalksole Manor hedder ejendommen, og den ligger i East Kent, som er et af de vigtigste områder for mousserende vin.
Hovedejendommen er opført i Arts & Craft stil i 1920, men de i alt 9000 vinstokke med de tre klassiske champagne-druer, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, kom først til i 2007. Druerne leverer most nok til cirka 8000 flasker vin, men som det er nu, er der intet vineri tilknyttet ejendommen, og druerne sælges derfor til lokale vinproducenter. Der er dog rigeligt med plads på ejendommens jorde til både at opføre et vineri og udvide vinmarksarealet.
Man kan læse mere og se flere billeder af ejendommen ved at klikke her.

annonce