Øksnehallen i København var for nylig vært for Cool Climate Summit med vinhuse beliggende i et køligt klima. 170 stande blev bemandet af vinproducenter og vinlaug fra hele Nordeuropa samt enkelte fra Japan, Sydafrika og USA. Endda Finland mødte op med et spændende udvalg. Fordi de ligger på den 60. breddegrad, kan de ikke dyrke druer, men bruger i stedet bær i deres produktion. Lidt kuriøst, men meget interessant. 

Mellem 30° og 50°

Traditionelt set dyrkes vin bedst mellem den 30. og 50. breddegrad. Men den “regel” har ændret sig. Grænsen rykker hastigt nordpå, så nu er både England, Danmark, Belgien, Polen og det nordlige Tyskland blevet vinlande. I disse nye områder er mousserende vin inde i en rivende udvikling, til stor fortrydelse for Champagne, men stor fornøjelse for dem, der gerne vil prøve nye vinoplevelser.

170 vinoplevelser

Ud af de 170 stande var cirka 90 af dem tyske vinhuse. Det giver mening, at tyskerne var solidt repræsenteret, når Tyskland i forvejen måske er det mest kendte kold-klima vinland.
Og tysk vin er i udvikling – ligesom i flere andre lande – på grund af klimaet. Som eksempel, skal man ikke længere automatisk afvise tysk rødvin. Samtidig bliver koncentrationen af vinhuse i Nordtyskland hele tiden større.

Mousserende vine

Bobler var i fokus på næsten alle stande. Og med god grund. Nordeuropa har dyrket druer i snart mange år, og begynder at kunne præsentere mousserende vin af stadig højere kvalitet.
Selv her i Danmark kan vi faktisk være stolte af vores vinproduktion. Toppen af dansk mousserende vin kan sagtens være et spændende alternativ til Champagne. Det samme kan siges om boblerne fra stort set alle de lande og områder, der deltog på messen.
Samtidig med, at flere producenter skeler til Champagne, prøver de også at skabe deres egen identitet. Så udvalget går lige fra de mere traditionelle flasker med 100% Pinot Noir til fx et overraskende vellykket glas med 100% Riesling fra belgiske Gloire de Duras.
Konklusionen på ekspeditionen forbi de mousserende bidrag er ubetinget, at det er værd at prøve.

Rosé

En anden type vin, som er oplagt for kølig-klima vinhuse, er rosé – der dog ikke var så godt repræsenteret som de mousserende vine. Det var en skam, for de har samme status. En god nordeuropæisk rosé kan sagtens måle sig med Provence. Måske lider rosé lidt under, at vintypen stadig ikke har den samme prestige som sin boblende fætter i nord. Men konklusionen er den samme. Støder du på en nordeuropæisk rosé, skal du prøve den.

Vin fra New York

Amerikanerne laver som bekendt også vin udenfor Californien. Et laug af cirka 20 producenter fra Finger Lakes i New York havde også fundet vej til København i weekenden. De står med de samme fordele og forhindringer, som deres nordeuropæiske kolleger. De kan ikke levere den samme volumen, og de er relativt ukendte. De skiller sig dog ud med en fordel og to ulemper. De har op til 100 års erfaring med vinproduktion, hvor de både har høstet kundskaber fra europæiske eksperter, men også har gjort deres egne erfaringer.
De har dog en stor udfordring i fragt-afstand, når de skal konkurrere (især på pris) med europæiske vinhuse om de europæiske forbrugere. Og så har de jo mødt stor modstand efter en vis herre satte sig i stolen i det hvide hus. Det har ramt de store producenter i det vestlige USA hårdest, men New York er ikke uberørt.

Dansk vin

Vi kan også lave vin herhjemme. Og vi bliver bedre for hver årgang, der sendes på gaden. Dansk vin er bestemt ikke længere noget at rynke på næsen af. Ja … jo, der er stadig nogen vej til toppen af Europa. Og der kan stadig findes svipsere, som skuffer. Men der er efterhånden langt imellem nærmest udrikkelig vin.
Men, hvor står vi, her i Danmark? Som det allerede er nævnt, har vi nogle udfordringer. En af dem er erfaring. Mange vinhuse henter ekspertise ind fra Sydeuropa, og det gør en stor forskel. Her er et land som England foran. De har dyrket vin i omkring 50 år, så vinhusene begynder at have et arkiv eller bibliotek af årgange, der kan åbnes og evalueres.
Dansk vin skal stadig balancere mellem pris, kvalitet, erfaring, kendskab og volumen.
Pris
Mange vinhuse har stadig udgifter til udstyr, bygninger og landjord. Det gør prisen på den færdige flaske uforholdsvis høj. Der er ikke tradition for at deles om fx maskiner mellem lokale vinbønder, som det ofte ses sydpå. Produktionerne er også forholdsvis små, hvilket helt naturligt påvirker prisen.
Erfaring
Erfaring og kvalitet hænger tæt sammen. Vi er godt på vej her i Daners land. Men vinproduktion er ikke noget, vi har i blodet. Så vores læringskurve er ikke helt flad endnu. Men det går stærkt. Vi bliver bedre og bedre hele tiden.
Kendskab
At dyrke dansk vin er ikke en stolt tradition i Danmark. At drikke dansk vin er heller ikke ligefrem en tradition. Danske flasker begynder at dukke op i vinforretningerne, men den brede befolkning er ikke helt med på vognen endnu. Men efterhånden som flere og flere hører noget godt om dansk vin, vil stadig flere også skænke den i glassene. Så vil salget stige, så vil produktionen stige, og så vil kvaliteten stige, og prisen falde.

Det er en udvikling, der allerede er i gang, både i Danmark og i resten af Nordeuropa.
Og vi vil da gerne her på VinAvisen skubbe lidt på den udvikling ved at opfordre til, at man indimellem spørger om og vælger dansk vin i butikkerne og restauranterne.