annonce

Sjette generation i det førende champagnehus Drappier, André Drappier, er død i en alder af 99 år.
I 1952 overtog han roret i familiens vinhus, der blev grundlagt i 1808, og han lagde ud med at lancere Carte d’Or, der endte med at blive en af Drappiers mest populære champagner.
I 1968 lancerede han endnu en champagne, en rosé på 100% Pinot Noir – hvilket var noget af en nyhed dengang. Også denne champagne blev en stor succes.
André Drappier anses i det hele taget for at have været en af de mest nyskabende champagneproducenter, og han var aktiv i champagnehusets vinmarker stort set lige til sin død. Årgang 2024 var den 77. årgang, han selv var med til at fremstille.
Allerede i 1979 overtog hans søn Michel og svigerdatter Sylvie dog den daglige drift af Drappier.




annonce