annonce

I 25 år har vinhuset Albet I Noya i Penedès forsøgt at få to historiske druer officielt godkendt til vindyrkning og -produktion i Catalonien – den nordspanske region, hvor Penedès befinder sig. Nu er det endelig lykkedes at få det spanske landbrugsministeriums blå stempel.
Druerne, den blå Belat og den grønne Marina Rion, var udbredte i Catalonien før vinlusens hærgen i 1800-tallets anden halvdel, men dernæst forsvandt de fra regionens vinøse landkort.
De blev genopdaget i slutningen af 1990’erne af grundlæggeren af Albet I Noya, Josep Maria Albet. Marina Rion blev fundet i en lille lokal vinmark, mens Belat blev opdaget i en forladt vinmark i bjergene vest for Barcelona.
Lidt à la Riesling og Pinot Noir
Ifølge Albet I Noya, der officielt er den eneste, der fremstiller vin på druerne, giver Marina Rion hvidvine med en livlig syre og aromaer, der kan minde lidt om Riesling.
Belat kan derimod forvandles til friske rødvine med bløde tanniner, som har en vis lighed med Pinot Noir. Begge druer er forholdsvis resistente over for diverse vinmarkssygdomme.
Godkendelsen fra det spanske landbrugsministerium betyder, at Marina Rion og Belat nu legalt kan blive dyrket og anvendt til vin i hele Catalonien. Og hos Albert I Noya er man parat til at stille stiklinger fra vinstokkene til rådighed for enhver, der ønsker at bidrage til druernes udbredelse.+


















Til kamp mod “tør januar”













Stadig mindre champagne i glassene




Champagne og østers er ren umami!


Bordeaux-vin tilsat rom
















Mousserende vin bliver en del af appellationen









Han har købt de 18 Bourgogne-skilte































Jumilla ramt af langvarig tørke












































Vrede over LVMH køb





Sangria lavet med Petrus!









Champagne kan bryde lydmuren


































































annonce