Nyheder

Til kamp for lettere vinflasker

Systembolaget, Alko, Tesco og flere andre sværvægtere i vinbranchen er gået sammen om at "lette" vinflaskerne...

annonce

Til kamp for lettere vinflasker

Del artiklen

Sustainable Wine Roundtable (SWR) er en relativt ny global forening, hvis formål er at gøre vinindustrien mere bæredygtig. De 130 medlemmer er drueavlere, producenter, emballagefirmaer, detailhandlere og andre vinbranchefolk, og de kommer fra mere end 25 forskellige lande.
Et vigtigt initiativ fra SWR’s side er Bottle Weight Accord (flaskevægts aftalen), der blev søsat for et år siden. Målet med initiativet er at reducere vægten for almindelige 75 cl’s vinflasker fra 550 til 420 g hos foreningens mange vinproducerende og -sælgende medlemmer. Og det vil blandt andet sige Systembolaget, Alko, den store britiske supermarkedskæde Tesco, Whole Foods Market, der har 500 forretninger i USA, Canada og Storbritannien, den amerikanske vinproducent Jackson Family Wines, australske Treasury Wine Estates og sherryproducenten González Byass.
Til sammen sælger disse medlemmer 1,5 milliarder vinflasker årligt, hvilket svarer til 5% af al vin solgt i 75 cl’s flasker på verdensplan.
En undersøgelse foretaget af SWR har vist, at glasflasken (dens produktion og transport) tegner sig for 50% af det CO2-udslip, der er forbundet med fremstillingen af en enkelt flaske vin.
Når medlemmernes mange vinflasker får reduceret deres vægt til 420 g – og Bottle Weight Accord dermed er kommet i mål – vil det ifølge SWR årligt spare atmosfæren for et udslip af hele 144.428 tons CO2. Det svarer til det årlige udslip fra 18.000 privathjem.

Fine vine og tunge flasker

Projektet med letvægts-flaskerne er i fuld gang. Fx beder de store supermarkedskæder de vinproducenter, der leverer vinene, om at tappe dem på de lettere flasker. Og det har kæderne langt hen ad vejen held med, da de jo aftager store mængder vin fra producenterne. Tesco har ligefrem droppet en leverandør, der nægtede at lægge om til flasker på 420 g.
Mange vinproducenter vil også kun lade deres billige basisvine tappe på de lettere flasker. De dyre vine bliver fortsat tappet på tunge vinflasker, idet rigtig mange forbrugere forbinder fine og gode vine med tunge flasker.
Denne misforståelse – for det er det – er en sten på vejen for SWR til at nå helt i mål med det ellers så gode projekt.

Der drikkes champagne og spises østers i lange baner i maleriet "Le Déjeuner d'huîtres" af Jean-Francois de Troy fra 1735.

Champagne og østers er ren umami!

28. december 2024
La Rencontre fra Château la Piolette.

Bordeaux-vin tilsat rom

28. december 2024
Mousserende vin bliver en del af appellationen

Mousserende vin bliver en del af appellationen

11. december 2024
Et billede fra den nye dokumentarfilm om Jumillas gamle vinstokke.

Jumilla ramt af langvarig tørke

1. november 2024
En forårsdag i Lauduns smukke vinlandskab.

Ny cru i Rhône

7. oktober 2024
Fra videoen på TikTok, hvor flasker med Petrus bruges til den spanske drik sangria.

Sangria lavet med Petrus!

7. oktober 2024

annonce