26 postkort fra Alsace
VinAvisen har været på rejse i Alsace. Hun har været højt til vejrs i vinmarkerne og dybt nede i vinkældrene. Og hun har besøgt alt fra små biodynamiske vinproducenter til berømte gamle vinhuse og store kooperativer. De mange oplevelser videregiver vi nu til vores læsere i form af en serie på 26 postkort.
annonce
Postkort nr. 1 fra Alsace: Et gastronomisk smørhul
Postkort nr. 2 fra Alsace: 150 millioner flasker vin
VinAvisen besøgte Alsace i juni, netop da de spæde druer var begyndt at dukke op på vinstokkene. Druerne forvandles hvert år til omkring 150 millioner flasker vin, hvoraf de 90% indeholder hvidvin – tørre, søde og boblende (Crémant d’Alsace). Men glem endelig ikke rødvinene. De laves på Bourgognes store rødvinsdrue, Pinot Noir, og mange af dem er af ualmindelig høj kvalitet.
Riesling er den mest udbredte drue – den dækker 21,9% af Alsaces vinmarksareal. Dernæst kommer Pinot Blanc (21,2%), Gewurztraminer (19,4%), Pinot Gris (15,4%), Pinot Noir (9,9%), Sylvaner (7,5%) og Muscat (2,3%). Ud over disse syv druer, der er de vigtigste i regionen, dyrkes der også lidt Chardonnay, Chasselas og Savagnin Rose.
Franskmændene drikker selv de 74% af al den vin, der årligt fremstilles i Alsace. Resten går til eksport – og heldigvis for det, for det gør, at vi også herhjemme kan skænke de dejlige vine i glassene.
Postkort nr. 3 fra Alsace: Tag en overnatning i Riquewihr
De fleste, der har besøgt Alsace, har været i Riquewihr, en af distriktets mest berømte vinbyer. Det er en god idé, før man indtager byen, at køre op i de bagvedliggende bjerge. Herfra er der en betagende udsigt over vinmarkerne, der vælter ned mod de gamle husrækker.
Hvis man vil opleve Riquewihr fri for alle de andre turister, skal man overnatte der. Om dagen indtager rejsegrupper fra hele verden de krogede gader, men i løbet af eftermiddagen tynder det ud, og man har byen lidt mere for sig selv.
Læg mærke til de mange festlige butiksskilte i smedejern. De er skabt af Hansi, og i Riquewihr finder man et fantastisk museum over denne Alsace-kunstner. Museet, kunstneren og skiltene kan man læse mere om ved at klikke her.
Men vi skal ikke på museum – vi skal besøgte det gamle vinhus Dopff Au Moulin, der ligger i yderkanten af byen.
Postkort nr. 4 fra Alsace: En meget gammel vinfamilie
Siden 1574 har familien Dopff fremstillet vin i Riquewihr. I dag er det 13. og 14. generation, Pierre Etienne og Etienne Arnaud, der sidder i direktørstolen, og næste generation, Arnaud Hugo, er også kommet til verden. Læg mærke til, hvordan sønnerne overtager deres fars andet navn. Sådan er det gået for sig i umindelige tider i familien Dopff.
Når man står foran vinhuset Dopff Au Moulin, kan man på den anden side af gaden se et andet vinhus, Dopff & Irion.
Og ja, de to Dopff-vinhuse har så afgjort noget med hinanden at gøre:
– Oprindelig var der kun et vinhus med navnet Dopff, fortalte Etienne Arnaud. – Efter anden verdenskrig blev min oldefar og hans bror, René, uvenner. René forlod vinhuset og grundlagde et nyt vinhus – lige ovre på den anden side af gaden, og han gjorde det sammen med Madame Irion, der var et kendt navn dengang i den alsaciske vinverden.
Etienne Arnauds oldefar tilføjede efterfølgende et “Au Moulin” (ved møllen) til sit vinhus – bare for at understrege, at der her var tale om et helt andet vinhus. Navnet var dog ikke grebet ud af luften. Det område af Riquewihr, hvor vinhuset ligger, er netop kendt som “Au Moulin”.
Hos rigtig mange vingårde i Alsace kan man få smagsprøver og købe vine med hjem. Sådan er det også hos Dopff Au Moulin, der har et meget hyggeligt smage- og salgsrum. Det var her, vingårdens eksportdirektør, Philippe Durst, skænkede Crémant d’Alsace for os i lange baner.
Hos Dopff Au Moulin har man nemlig hele tolv forskellige mærker af den mousserende vin, hvilket er usædvanligt i Alsace, hvor Crémant kun udgør 25% af regionens samlede vinproduktion.
Men der er tradition for bobler hos Dopff Au Moulin. Faktisk var det forfaderen Julien Dopff, der, som den første i Alsace, begyndte at fremstille mousserende vin efter champagnemetoden. Han havde fået metoden demonstreret på verdensudstillingen i Paris i år 1900 og lærte den for alvor at kende under et efterfølgende toårigt ophold i Champagne.
Man laver bestemt fantastiske bobler – og stillevine – hos Dopff Au Moulin, hvis vine herhjemme forhandles af Excellent Wine.
Postkort nr. 6 fra Alsace: Tre generationer bag roret
Hos top-producenten Trimbach i Ribeauvillé tog 13. generation, Anne Trimbach, imod. Under smagningen af husets vine, så vi, at flere af dem var forsynet med skruelåg. Vi mindes ellers, at man hos Trimbach altid har været skarp modstander af det lille låg:
– Vores importører nægter simpelt hen at købe vinene, hvis der ikke er korkpropper i flaskerne, lød det fra Hubert Trimbach (11. generation) under et besøg i Danmark i 2006. Pierre Trimbach (12. generation), der står for vinfremstillingen, brød sig heller ikke om skruelåg.
Ifølge Anne Trimbach er det vinhusets danske importør, Sigurd Müller Vinhandel, der sørgede for, at skruelåget alligevel kom ind i varmen:
– Ib (Ib Bergkjær, der ejer vinforretningen, red.) sagde på et tidspunkt, at han ikke kunne sælge vinene til restauranterne, hvis ikke de var lukket med skruelåg.
– Jeg gik til min far, der sagde nej, og så tilbage til Ib, der insisterede. Og det endte med, at Ib fik sin vilje, fortalte Anne med et grin.
– Snart så importører fra andre lande, at der var skruelåg på nogle af flaskerne, og så ville de også være med på vognen.
Noget andet, der har forandret sig hos Trimbach, er, at man nu også fremstiller vine med et Grand Cru på etiketten.
Ud over den store brede appellation, Alsace AOC, findes der de lidt finere lieu-dit vine fra bedre vinmarker, og så den fineste kategori, de vine, der er fremstillet på druer fra en af regionens i alt 51 fornemme Grand Cru-marker.
Trimbach har altid været imod Grand Cru-klassifikationen.
Man syntes, at alt for mange producenter fik solgt deres vine blot fordi, der stod et Grand Cru på etiketten – også selv om kvaliteten af vinene indimellem ikke var særlig god.
Men for et par år siden fik vinhuset mulighed for at leje sig ind i Grand Cru-marken Geisberg, der ejes af et katolsk nonnekloster. Nonnerne havde dog et krav: Der skulle stå Grand Cru på etiketten af den vin, druerne lagde most til. Den ældre generation Trimbach gav sig, og i dag fremstiller vinhuset hele to fantastiske Grand Cru-vine af druer fra henholdsvis Geisberg- og Schlossbergmarken. Også de forhandles af Sigurd Müller Vinhandel.
Postkort nr. 8 fra Alsace: Spis frokost i Ribeauvillé
Hvis sulten melder sig efter vinsmagningen hos Trimbach (smagerummet er åbent fra mandag til fredag), bør man fortsætte 10 minutters gang lige ud ad Route de Bergheim, hvor vingården ligger. Her finder man Auberge du Parc Carola – en restaurant med raffineret og meget lækker mad (238 kr. for en menu på tre retter). Er vejret godt, kan man sidde ude i skyggen af nogle store træer – ellers foregår det indendørs i de gamle lokaler.
Dernæst kan man slentre ned i Ribeauvillés gamle bydel, der bestemt er et besøg værd. Hovedattraktionen er den enormt lange gågade, der hele vejen er flankeret med fine gamle bindingsværkshuse, og hist og her åbner gaden sig op i fine små pladser med plaskende fontæner.
Som i alle Alsaces vinbyer er der masser af butikker og udskænkningsteder, hvor man kan smage og købe de lokale vine – eller eau de vie’er, brændevine lavet på alt fra druer til blommer, kirsebær og pærer. Ugens STORE billede længere nede på siden viser et udvalg af de mange brændevine.
Postkort nr. 9 fra Alsace: En oase mellem vinmarkerne
Lågen ind til gårdhaven er ydmyg, møblerne er skrabsammen fra loppemarkeder, vinen er fremragende, og hjertet på rette sted. Sådan er der hos Vignoble Klur, der har fire meget efterspurgte lejligheder med køkken og bad i en nærmest labyrintisk vingård i den lille by Katzenthal. Lejlighederne, der kan rumme fra to til otte personer, ligger oppe ad trapper og inde bag charmerende små gårde og haver, hvor ukrudt er velkomment, og græsset får lov til at gro.
Og vil man have en dukkert, foregår det ikke i en klor-inficeret svømmepøl men i en natursø i baghaven.
Når man booker en lejlighed, er det altid for minimum tre dage. Som ægteparret Clément og Francine Klur siger, så er det hyggeligt, at man kan lære folk lidt at kende.
Enhver kan gå ind fra gaden, få en snak og smagsprøver på husets vine, og hvis man overnatter i vingården og kommer hjem efter en lang dags sightseeing, stopper man helt automatisk op og får sig et glas i gårdhaven.
Postkort nr. 10 fra Alsace: Man skal gå "all in" for økologien
Vignoble Klur ejer kun 7 hektar vinmarker, men det er også nok, når man har valgt at dyrke dem økologisk, lyder det fra Clément Klur.
– Det er ikke svært at være økologisk vinproducent, men det kræver mere arbejde, da man ofte skal sprøjte flere gange med bouille bordelaise (bordeauxvæske) og fjerne ukrudtet manuelt.
Bordeauxvæske er et svampemiddel og et af de få midler, det er tilladt at sprøjte med i økologisk vindyrkning. Og Vignoble Klur er både økologisk og biodynamisk certificeret.
Mange vinproducenter fortæller stolt, at de dyrker deres marker økologisk, uden dog at være certificerede. Det kan der være flere årsager til – nogle gange er det fordi, de gerne vil have friheden til at sprøjte med pesticider eller anvende andre konventionelle metoder, når de mener, det er absolut nødvendigt. Det huer ikke Francine Klur:
– Hvis man hævder, at man dyrker sine marker økologisk, bør man gå ”all in” for det og lade sig certificere. Det andet er ikke seriøst, fastslog hun.
Postkort nr. 11 fra Alsace: Forbehandling i stedet for kurering
Vignoble Klurs vinmarkerne ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er udsigt til hele otte Grand Cru-marker – et større antal end man kan se fra noget andet sted i Alsace. Heroppe fortsætter økologi-snakken:
– Ved at dyrke vores marker økologisk og biodynamisk gør vi vinstokkene stærke, så de bedre kan modstå sygdomme. Ved konventionel vindyrkning behandler man først vinstokkene, når de er blevet angrebet af sygdom, lød det fra Francine, mens hun snoede de nye skud på vinstokkene rundt om ståltråden.
– Hvis vi undlader at sno dem blot en enkelt uge, vokser skuddene ind mod midten og griber fat i skud fra naborækken og danner et filterværk, der er umuligt at filtre ud.
Ud af det megen markarbejde bliver der nogle rigtig dejlige hvidvine med en utrolig koncentreret aroma og en glimrende Crémant. Crémant’en samt nogle af de andre vine forhandles herhjemme af Bichel Vine.
Vi skal besøge endnu et biodynamisk vinhus, Maison Jean-Baptiste Adam, der fik sin certificering i 2007. Den gælder dog kun for en del af vinene. Ud over de biodynamiske vine laver vinhuset nemlig også en økologisk og en konventionel serie af vine.
Siden 1614 har familien Adam fremstillet vin i byen Ammerschwihr, og 14. generation, Jean-Baptiste, tog os med ned i vinhusets vinkælder for at vise os en række gamle foudres – store fade til 1000 liter vin.
Fire af dem havde særligt flotte udskæringer, og Jean-Baptiste fortalte, at de (fyldt med vin) var givet som en gave fra hans oldefar til hans bedstefar og dennes tre søstre. På fadene stod der gamle gulnede fotografier af hver af de fire gavemodtagere – og en lille samling af plader af vinkrystaller fra fadenes indre. Ugens STORE billede længere nede på siden viser et nærbillede af en sådan vinkrystal-plade.
Vinkrystaller består af udkrystalliserede kalium- og kalciumsalte, og de er kun et tegn på kvalitet i en vin.
Postkort nr. 13 fra Alsace: Man må sno sig
– I stedet for bare at udstille de store fade bruger vi dem stadig i vinfremstillingen, og jeg gør derfor en indsats for at holde dem i perfekt stand, fortalte Jean-Baptiste Adam.
– Med jævne mellemrum kommer der en specialist i gamle fade og tætner dem og udskifter dele, som absolut ikke kan klare mere.
Han pegede på et ornament rundt om spunsen, som var nyt men en tro kopi af den gamle og fint udskårne detalje.
Det er kostbart at vedligeholde fadene, men for Jean-Baptiste er de en vigtig del af familiens historie – og så giver de store fade et mildere eg-præg til vinene.
Når fadene er tomme, skal de renses indvendigt med vand – et job, der kræver, at man snor sig ind gennem den lille åbning for neden i fadet. Og man skal ikke lide af klaustrofobi, da det tager omkring en time at rengøre indersiden af hvert enkelt fad.
Postkort nr. 14 fra Alsace: Et besøg i Alsaces vinmuseum
Hvis man lægger vejen forbi Musée du Vignoble et des Vins d’Alsace i Kientzheim, kan man se et gammelt fotografi, der viser, hvordan sådan et kæmpefad blev samlet.
Museet er i det hele taget et besøg værd. Det strækker sig over tre etager og 300 kvadratmeter og giver et levende indblik i vinbøndernes liv i Alsace i gamle dage. Der er alt fra vinmarks- og bødkerredskaber til drikkekrus og -kander. Og glimrende plancher (på fransk) fortæller om de enkelte genstande.
I 1970’erne fandtes der ikke noget vinmuseum i Alsace. Det besluttede otte gode venner sig for at gøre noget ved. De fik lov til gratis at indrette museet i nogle tomme lokaler i Kientzheims slot, og da det rygtedes, at der var ved at blive etableret et vinmuseum, strømmede det ind med fine gamle genstande fra Alsaces vinproducenter.
Museet drives stadig på frivillig basis af nogle af de oprindelige initiativtagere.
Når man har set museet, må man ikke undlade at se resten af den fine gamle by.
Postkort nr. 15 fra Alsace: En berømt indhegnet vinmark
Uden for den charmerende by Rouffach i det sydlige Alsace finder man en af distriktets 51 Grand Cru-marker, Vorbourg, hvis 73 hektar vinstokke er fordelt mellem mange forskellige vinproducenter. Det er ganske almindeligt, når det gælder disse fornemme marker.
Dog er der en mark i marken, Clos Saint Landelin, der er indhegnet af en mur, skabt af store sten. Clos betyder indhegning på fransk, og man kender også disse muromkransede marker fra Bourgogne.
Clos Saint Landelin består af en stor sydvendt skråning, hvor de i alt 12 hektar vinstokke har den allerbedste placering i hele Vorbourg-marken.
Jordbundsforholdene (kalk og ler) er også optimale, og fra denne ene mark kommer nogle af Alsaces absolutte topvine..
Som noget ganske særligt har Clos Saint Landelin kun en enkelt ejer, Domaine Muré. I dag er det 12. generation, søskendeparret Véronique og Thomas, der har roret og står for henholdsvis marketing og vinfremstilling.
Ud over den muromkransede mark, som familien Muré erhvervede i 1935, har vinhuset yderligere 13 hektar vinmarker, og samtlige marker er både økologisk og biodynamisk certificeret.
I Clos Saint Landelin dyrkes der Muscat, Gewürztraminer, Pinot Gris og Riesling. Det er de fire såkaldte ædelsorter i Alsace, og det er udelukkende de druer, man må fremstille Grand Cru-vine på. Der dyrkes også Pinot Noir i marken, der lægger most til en helt fantastisk rødvin, men da druen ikke hører til blandt ædelsorterne, må der ikke stå Grand Cru på etiketten.
Postkort nr. 17 fra Alsace: En maskine til opbinding
Postkort nr. 19 fra Alsace: En vinmark midt imellem alle husene
Postkort nr. 20 fra Alsace: Synlige spor efter sen forårsfrost
Postkort nr. 21 fra Alsace: Hvert familiemedlem har sin funktion
Postkort nr. 22 fra Alsace: En snak om et meget aktuelt emne
I den gamle gård, der støder op til vineriet, har Ruhlmann-Schutz indrettet et bed and breakfast med fire værelser. Et rigtig hyggeligt sted at overnatte, mens man udforsker Alsace.
Vi fik en snak med André Ruhlmann om noget, som er yderst aktuelt i Alsace i øjeblikket.
I årevis har man diskuteret, om man skulle indføre en klassifikation med navnet Premier Cru, som man jo kender det fra Bordeaux. Den skulle kiles ind mellem den store brede AOC og så Grand Cru. Nu er man langt om længe blevet enige i det lokale vinråd, og ifølge Ruhlmann er ansøgningerne fra producenter, der gerne vil have marker klassificeret som Premier Cru, begyndt at strømme ind.
Selv går han ikke ind for en Premier Cru-klassifikation her og nu:
– Man burde i stedet gøre en indsats for at udbrede kendskabet til Grand Cru – og til forskellen i kvaliteten på disse fornemme vine i forhold til AOC-vinene. Som det er i dag, siger Grand Cru ikke forbrugerne ret meget.
– Når først man så har hævet Grand Crus image, kunne man begynde at overveje indførelsen af Premier Cru.
Postkort nr. 23 fra Alsace: Et lille kooperativ med skræddersyede tanke
Cave de Ribeauvillé blev grundlagt i 1895 og er dermed Frankrigs ældste vinkooperativ. For nogen tid siden var eksportdirektør David Jaigle i Danmark for – sammen med kooperativets danske importør, Dansk Supermarked – at præsentere dets glimrende vine.
Nu gik turen den anden vej – til kooperativet i Ribeauvillé, hvor Jaigle tog imod og viste rundt i det imponerende vineri. Og så er Cave de Ribeauvillé oven i købet kun et lille kooperativ med 40 tilknyttede drueavlere – eller partnere, som man kalder det.
De indleverer druerne fra i alt 235 hektar marker, hvorefter kooperativet forvandler dem til mellem 1,5 og 1,8 millioner flasker vin. De mange flasker er fordelt på i alt 74 forskellige vine.
I vineriet var der et hav af mindre ståltanke i lidt forskellige størrelser:
– Druerne fra de enkelte marker vinificeres separat, fortalte Jaigle. – Så derfor de mange forskellige størrelser tanke, der er skræddersyede til druerne fra bestemte marker.
Først bagefter blander man fx Pinot Gris-vin fra forskellige marker for at opnå den optimale balance.
Kooperativet har sin egen meget store og flotte vinbutik, hvor man kan gå ind fra gaden, få smagsprøver og købe flasker med hjem.
Postkort nr. 24 fra Alsace: Fremstiller 13 millioner flasker om året
Vi bliver i kooperativernes verden og tager videre til et af de helt store, der ligger i den lille by Eguisheim. Wolfberger er navnet, og medlemsskaren tæller hele 450 drueavlere.
Medlemmerne leverer druer fra 1200 hektar vinmarker – eller i alt 90 kilometer marker, der strækker sig fra nord til syd i Alsace, og omfatter femten Grand Cru-marker.
Ud af de mange druer bliver der årligt fremstillet 13 millioner flasker vin og eaux-de-vie. Og de mange flasker eksporteres til hele verden – i Danmark forhandles nogle få af dem af Amalie Vinimport.
136 personer er beskæftiget i Wolfberger – i vinerierne, på kontorerne og i de seks store og elegante butikker, som ligger spredt ud over Alsace.
Under besøget tog marketingchefen, Véronique Renck, og en af Wolfbergers vinmagere, Deborah, os en tur op i Grand Cru-marken Hatschbourg, der leverer druer til kooperativet.
Postkort nr. 25 fra Alsace: iPad'en har styr på vinmarkerne
Inde mellem rækkerne af vinstokke tog Deborah sin iPad frem. I den havde hun kort over samtlige af de 1200 hektar marker, som Wolfberger får druer fra. For hver mark var der optegnet alle tænkelige informationer om druer, høstmængde, eventuelle vinmarkssygdomme osv., ligesom det var angivet, hvornår drueavlerne sidst havde fået besøg af Deborah eller en anden ansat fra kooperativet.
Hos Wolfberger gør man en stor indsats for altid at have hånd i hanke med de enkelte vinmarker, ligesom man sørger for, at dyrkningen og druekvaliteten lever op til kooperativets regelsæt. Og med så mange medlemmer og hektarer marker er det nødvendigt med en digital oversigt.
Men Wolberger vil også gerne have tilfredse medlemmer, hvilket kooperativet blandt andet opnår ved løbende at tilbyde dem kurser i nye vinmarksteknikker, afholde orienteringsmøder, smagninger osv.
Wolfberger er et meget stort kooperativ, men ikke det største i Alsace. Den titel tilfalder Bestheim i landsbyen Bennwihr. Det har 540 medlemmer og fremstiller vin af druer fra 1385 hektar marker.
Postkort nr. 26 fra Alsace En perlerække af andre vinproducenter
På turen til Alsace besøgte vi endnu flere glimrende vinproducenter, end dem vi har valgt at nævne i serien af postkort. Der var fx de gode vine fra det lille Domaine Wehrle i Husseren-les-Châteaux og Domaine Léon Beyer, der hører til blandt de fornemme gamle vinhuse. Og så var der Domaine Sipp-Mack i Hunawihr, der imponerede med sine Riesling-vine fra Grand Cru-marken Rosacker og kooperativet Cave Vinicole Orschwiller med dets elegante crémant. Samtlige af disse producenter har danske importører.
Efter de mange vinhus- og vinmarksbesøg kan vi passende slutte af med en slentretur gennem Kaysersberg. Byen blev, mens vi var i Alsace, udnævnt til årets ”foretrukne landsby” efter en konkurrence på tv-kanalen France 2. Og det kan man godt forstå. Kaysersberg, der ligger 12 kilometer fra Colmar, er med sin store og fine gammel bymidte og sine mange seværdigheder et ”must”, når man besøger Alsace.