Folk og vin

Henrik Hegelund Nielsen

Læs om en mand, der siden 2008 har drevet sit eget vinfirma med salg til alle segmenter i den danske vinbranche.

Henrik Hegelund Nielsen

Del artiklen

Henrik Hegelund Nielsen (f. 1965) har en bankuddannelse og er derudover uddannet i regnskab, samfundsøkonomi og erhvervsjura på Niels Brock. Han er også tidligere professionel fodboldspiller i blandt andet AEK Athen, Fenerbache, Lille og Brøndby IF. Og så er han vokset op i en yderst vininteresseret familie i Uvelse, Nordsjælland.
I 1981 åbnede hans far, Karlin Nielsen, Holte Vinlager, der siden er ekspanderet til en hel butikskæde, hvor hele familien i dag arbejder med. Dog har Henrik Hegelund Nielsen siden 2000 haft sin egen import af vin, og i 2008 købte han Premier Cru, hvorfra han har salg til alle segmenter i den danske vinbranche – blandt andet til nogle af Danmarks større detailkæder og førende restauranter.
Premier Cru blev grundlagt tilbage i 1978 og har dermed 40 års Jubilæum i 2018.
Vinene til Premier Cru bliver nøje udvalgt af ejeren selv på hans mindst fem rejser om året til alverdens vinlande. Rejserne har også medført, at han personligt kender hver enkelt af de mange leverandører – og dermed deres kvalitetskrav og deres måde at fremstille vinene på.
Når Henrik Hegelund Nielsen forlader forretningen i Værløse, går turen hjem til hustruen Diana og parrets tre hjemmeboende piger.
Adresse: Premier Cru, Lejrvej 7, 3500 Værløse, tlf.: 70 25 32 52, e-mail: info@premier-cru.dkwww.premier-cru.dk.

 




Personligt om personligheden

Navn:

Henrik Hegelund Nielsen

Profission:

Vinimportør

Lokation:

Danmark