Et af Bordeauxs fornemme vinslotte, Château Lafleur i Pomerol, er kommet med en ret opsigtsvækkende meddelelse til de vinfirmaer, der distribuerer slottets vine.
Meddelelsen går ud på, at slottet fra og med den nye årgang 2025 ikke længere vil fremstille vin under appellationen Pomerol, ej heller under den bredere Bordeaux-appellation.
Normalt er det at kunne sætte en fornem appellation på sine vinetiketter noget, vinproducenter er yderst tilfredse med. Det kan blandt andet betyde, at vinen kan sælges for en højere pris i ind- og udland. Med jævne mellemrum slår vinproducenter sig da også sammen for at ansøge myndighederne om, at netop deres område kan få det blå stempel som en selvstændig appellation. Det kræver, at området har et særligt terroir – jordbunds- og klimaforhold – i forhold til det omkringliggende område.
Men der er også vinproducenter, der vælger deres appellation fra – vælger ikke længere at sætte dens navn på etiketten. Årsagen er som regel de strenge appellationsregler omkring dyrkning, anvendelse af druer, vanding og vinificering.
Château Lafleur blev grundlagt i 1872, og har siden 1985 været i familien Guinaudeaus eje. Familiens beslutning om at droppe de to appellations-betegnelser gælder samtlige af vinslottets seks forskellige rød- og hvidvine. Det betyder, at vinene fremover kun vil have den meget lidt fine franske bordvins-betegnelse “Vin de France” (fransk vin) på etiketten. Men det betyder også, at Château Lafleur fremover kan eksperimentere og fremstille vin, præcis slottet har lyst til.

Reglerne tillader ikke justeringer

I meddelelsen begrunder familien blandt andet sit farvel til appellationerne med, at deres regler “ikke tillader de nødvendige justeringer, klimaændringerne kræver”.
Bordeauxs myndigheder har åbnet op for forsøgsdyrkning af en række druer, der bedre kan klare fremtidens klima end de traditionelle Bordeaux-druer. Men der er lang vej til, at nogle af disse druer får lov til at indgå i produktionen af appellations-vinene. Det skinner da også igennem i Château Lafleurs meddelelse, at det ifølge producenten går alt for langsomt i Bordeaux med at tilpasse sig klimaændringerne.
Familien Guinaudeau uddyber ikke, hvad den vil bruge sin nye frihed fra reglerne til. Men man kunne jo forestille sig, at den ville dyrke og anvende druer, som ikke er godkendt i appellationerne. 
Det kan også være et spørgsmål om vandingsrestriktionerne, som ifølge reglerne er ret skrappe. I en tid med stadig hyppigere og mere langvarige hedebølger kan det jo være nødvendigt at skrue lidt mere op for vandhanerne. Også det kan Château Lafleur nu tillade sig.

En lille skare af udbrydere

Med sin beslutning har familien Guinaudeau sluttet sig til en lille men betydningsfuld skare af franske producenter, der har droppet eller fravalgt appellationsnavnene.
I Bordeaux har Loïc Pasquet valgt ikke at benytte Bordeaux-appellationen Graves til sin vin Liber Pater. Han ønsker blandt andet at dyrke gamle, oprindelige druesorter, hvilket ikke er tilladt ifølge appellations-reglerne.
Liber Pater er derfor også en “simpel” Vin de France vin – der dog koster flere tusinde kroner flasken. Den ikoniske årgang 2015 sneg sig endda helt op på hele 30.000 euro (cirka 224.000 kr.).
Også vinproducenterne Jean-Francois Ganevat i Jura, Gramenon i Rhône og La Grange aux Belles i Loire sætter et Vin de France på etiketten af de vine, hvor de har eksperimenteret med druesammensætningen.
Med Château Lafleur er det dog første gang, et af Bordeauxs top-vinslotte vælger appellationenerne helt fra.
Når det gælder salget af slottets vine, er ejerne ikke spor bekymrede. Château Lafleurs vine er efterspurgte og kendt for deres høje kvalitet, så her er det vinen, der sælger og ikke appellationen på etiketten.