annonce

Tine Mikkelsen fik for et par år siden på en tur til Italien en rigtig dejlig og frisk drink.
– Den var en ideel sundowner – og nu, hvor Solen er begyndt at være mere fremme, kom jeg i tanke om den, skriver hun. – Jeg mener, den hed noget med mimose, men hvad den var lavet af, kan jeg ikke huske. Kan I hjælpe mig?
– Det må være Mimosa med et ”a”, og opskriften er ret enkel: Man blander lige dele champagne – eller lignende mousserende vin – med iskold, friskpresset appelsinsaft. Hæld først saften i et afkølet champagneglas og derefter vinen. Og pynt eventuelt med en strimmel appelsinskal.
Hvis man tilføjer Grand Mariner, får man en Grand Mimosa.
Man mener, at denne enkle cocktail blev opfundet i 1925 på Hotel Ritz i Paris. I England kalder man den ikke Mimosa, men Buck’s Fizz. Efter sigende blev den første gang skænket i 1921 i Buck’s Club i London.
Har du også et spørgsmål?
Send det til: brevkasse@vinavisen.dk