Brevkasse

Hvordan fjerner jeg bedst vokslaget?

Læs vores svar på, hvordan man fjerner voksen - det er enklere end man skulle tro...

annonce

Hvordan fjerner jeg bedst vokslaget?

Ugens gode spørgsmål.

Del artiklen

Kenneth Knudsen støder stadig oftere på vine, der er forseglet med voks ned over flaskehalsen. – Jeg prøver altid at skære voksen af med en lille kniv, skriver han. – Men det er altså ret besværligt og et værre griseri. – Er der en smartere måde at åbne den slags vinflasker på?
Ja, man kan ofte nøjes med at stikke sin proptrækker ned gennem voksen og ned i midten af proppen og hive den op på normal vis. Herved undgår man voks-fnuller på såvel bordet som i vinen. En anden metode er at skære toppen af voksen af – ligesom man ville gøre det med en kapsel. Altså et lige rundt snit.
Man kan også smelte toppen af voksen i meget varmt vand og bagefter rengøre overfladen af flasken. Denne metode, som vi dog ikke selv har forsøgt os med, bør man ikke anvende ved fine gamle vine – de har ikke godt af at blive vendt op og med på.
En lille film på YouTube viser den første metode.

Har du også et spørgsmål?
Send det til: brevkasse@vinavisen.dk

Seneste brevkassesvar