Brevkasse

Hvad betyder Kabinett?

Læs vores svar om de tyske Prädikatsweine...

annonce

Hvad betyder Kabinett?

Ugens gode spørgsmål.

Del artiklen

Stine Nissen fik en tysk hvidvin, hvor der stod Kabinett på etiketten. Nu vil hun gerne vide, hvad det står for.
Kabinett er en benævnelse inden for Prädikatswein, den fornemste gruppe inden for de kontrollerede kvalitets-vine.
Der er flere Prädikater – dvs. fremhævelser af særlige egenskaber, først og fremmest indholdet af sukker. Og Kabinett er det første trin på skalaen, efterfulgt af prædikaterne Spätlese (dvs. sen høst), Auslese (udvalg – af drueklaser), Beerenauslese (bær-udvalg) og Trockenbeerenauslese (udvalg af tørre bær). Derudover er der den søde Eiswein (is-vin), som mange finder er den aller bedste af vinene.
Navnet Kabinett er gammelt og stammer fra den tid, da denne verdens store havde deres værdier i et kabinet. Allerede i middelalderen havde Kloster Eberbach i Rheingau en Cabinetkeller til de bedste vine, og senere havde fyrsterne et arbejdsværelse, hvor de forhandlede med deres ministre – deraf nutidens skik med at kalde en regering for et kabinet.

Har du også et spørgsmål?
Send det til: brevkasse@vinavisen.dk

Seneste brevkassesvar