Navnet på en særlig holder til karafler. I gamle dage havde karafler af og til kvadratisk tværsnit, så flere af dem kunne passes ned i en kasse eller bakke. Omkring 1850 fandt man på at låse handtaget fast ned over karaflerne, så tjenestefolk og børn ikke kunne komme til de gode dråber, og sådan en anordning kaldte man en tantalos.
Navnet tantalos kommer fra den græske mytologi. Her blev kong Tantalos straffet for at have fornærmet guderne. De lod ham stå i vand til halsen, og over hans hoved anbragte de herlige frugter og læskende vine. Men hver gang, Tantalos ville spise eller drikke, veg begge dele straks bort. Så han led, hvad man med et gammelt dansk udtryk kalder tantalos-kvaler.
Tantalos
« Back to Glossary Index