9 postkort fra Kina
Vi har været en tur i Kina. Vi var der ikke primært for at smage vin, men alligevel fik vi nogle indtryk af vinsituationen i “Riget i midten”. Fra turen sender vi i alt ti postkort. En del oplysninger i teksterne har vi hentet i en fransk rapport udgivet af WineAlley, og yderligere har vi fået god hjælp fra Holger Volsing, der er vinhandler i Kina.
annonce
1. postkort fra Kina Held og lykke for fransk vin
Det myldrer med kinesere, og man ser dem. Hvor vore gader ofte er ret tomme i weekenden, er gaderne fyldt med mennesker i Kina.
Kina er et kæmpemæssigt marked. Med sine 1,34 milliarder indbyggere er der 242 gange så mange mennesker som i Danmark, og med en økonomisk vækst på 10,3% (i 2010) er der råd til at importere vin.
“Zhu Nin Hao Yun” betyder held og lykke på kinesisk, og kinesernes voksende interesse for vin har ikke mindst været til held og lykke for fransk vin. Den økonomiske krise kunne ellers være blevet katastrofal, især i Bordeaux og Sydfrankrig. Alsace og Bourgogne venter stadig på gennembrudet.
Kina inkl. Hongkong er nu Bordeaux’s største marked i både værdi og mængde – landet overhaler Tyskland i år.
2. postkort fra Kina En langsomt voksende produktion
I Kina har man lavet spiritus på ris, honning og druer i 9000 år, men selv om det er nemmest at bruge druer, har man stort set holdt sig til ris. Druerne er jo kun modne en gang om året.
I 1892 grundlagde en hjemvendt kineser vinhuset Zhangyu i provinsen Shandong, og dermed begyndte en langsomt voksende vinproduktion først og fremmest i Shandong, Peking og Hebei.
I 70’erne var der cirka 100 vinhuse med en samlet drueproduktion på omkring 65.000 ton (i 1978). I dag er der flere hundrede vinhuse, alene i Shandong, et smukt område ude ved kysten.
Lafite har også grundlagt deres mark der, men de bedste områder til en kompleks vin ligger i et hårdere fastlandsklima flere hundred kilometer inde i landet i Vestkinas provinser Ningxia, Gansu og Xinjiang.
Staten ejer stort set alle vinhusene, og siden 1996 har regeringen fremmet produktionen af vin til erstatning af andre produkter med højere procenter alkohol.
3. postkort fra Kina Kina syvende største vinland
I dag har Kina indtaget en plads blandt verdens vinproducerende lande, og landet er nr. 2 i produktionen af vin- og borddruer, nr. 5 i arealet af vinmarker og nr. 7 som producent af vin (OIV-tal fra 2010).
Det kinesiske marked er domineret af tre brands, Great Wall, Chagyu og Dynasty, der står for 50% af salget, og tilføjer man Suntime og Huadong, står disse fem firmaer for over 70% af den milliard flasker vin, kineserne drikker hvert år.
Nogle af firmaerne fremstiller også mousserende vin, brandy og likører.
For ti år siden stammede 99% af kinesernes vinforbrug fra landets egne vinhuse. I dag er tallet reduceret til 90%, så importen har fået en vis betydning og er nærmest ustoppelig.
Dette begynder at lægge pres på den kinesiske vinindustri og er en helt anden situation end dengang, da de ledende vinfirmaer var vesterlændige, som solgte til vesterlændige. De kinesiske vinmastodonter skal nedbringe udbyttet pr. hektar drastisk, hvis kvaliteten skal være der.
Der kommer dog flere og flere alternative vinproducenter, som satser på kvalitet frem for kvalitet.
4. postkort fra Kina Vinen sælges som brands
I intet andet land reklameres der så meget for vin som i Kina. Men den kinesiske vin præsenteres på samme måde som spiritus og øl – som brands. Man taler meget lidt om vinen som sådan, men fremhæver kendte navne. Her er de mest kendte:
* Great Wall ejes af gruppen Colco, der har landets største salg af landbrugsprodukter. Firmaet står for 15% af al kinesisk vin.
* Changyu er den største af dem alle. Firmaet havde et samarbejde med det store franske firma Castel, men det sluttede for over fem år siden. Changyu beholdt blot en kinesisk vin ved navn Changyu-Castel. Castel har på sin side placeret sig med det uomtvistelige vigtigste importerede vinmærke in volume i Kina.
* Dynasty har siden 1980 været drevet i samarbejde med den franske gruppe Rémy Cointreau.
Af andre meget udbredte mærker kan nævnes Tonwha, Weilong, Suntime, Harvest, Zixuan, Shangri-La og Longhui.
Når vi ser bort fra de gode importerede vine, er de fleste vine i Kina ikke værd at drikke, og udrikkelige vine kan koste hvad som helst mellem 30 og 500 kr.
5. postkort fra Kina Rød vin betyder lykke
Ud af landets 1,34 milliarder indbyggere er 723 millioner gamle nok til at drikke vin, men kun 19 mio. af dem gør det. De drikker alle kinesisk vin, og de 14,3 mio. drikker også importeret vin.
I snit drikker det nævnte udsnit af befolkningen kun 7-8 flasker vin om året. Omregnet til alle indbyggere er det mindre end en flaske pr. mand pr. år, så der er stadig potentiale at udnytte.
Kineserne foretrækker rødvin for hvidvin. Rød er farven for glæde og lykke, kærlighed og held, mens hvid er sorgens og dødens farve. Og gul har pornografiske associationer.
Hvidvinen er dog ved at vinde langsomt frem i forbindelse med, at den kinesiske smag bliver mere og mere vesterlandsk.
6. postkort fra Kina Et spørgsmål om social status
Generelt foretrækker kineserne frugtagtige og saftige vine, selv om der er forskelle alt efter, hvor i landet man er. Nordkina er fx mere til kraftige vine.
Men smagen er ikke det vigtigste, det er det image, man forbinder med vin. Det er et spørgsmål om social status – om at være sofistikeret. Man giver vin som gaver. Man skænker den for forretningsforbindelser.
Vin betragtes som et luksus-produkt, og helst skal den være fransk, aller helst fra Bordeaux.
Langt størstedelen af vinen fra Château Lafite sælges i Kina – givet over 90% af produktionen – og priserne er himmelråbende høje. Er det mon ved at koge over?
På hver flaske er der 48% skat, men I realiteten kommer det meste vin ind via Hongkong uden skat. Det er et marked, som I bund og grund bygges op på smuglervarer som i Al Capones USA i tyverne.
7. postkort fra Kina De går efter "det sikre"
Frankrig har den store fordel, at de kinesiske forbrugere går efter “det sikre”, og Frankrig har et godt ry på grund af sine berømte cru-vine.
I mængde faldt fransk vineksport til alverdens lande ganske vist i 2008 med 8,2% og i 2009 med 18,8%, men samtidig steg eksporten til Kina med henholdsvis 87% og 54,3%.
I perioden 2009-2010 steg den franske eksport på verdensplan med 14,6%, men samtidig steg salget til Kina med 53,3%.
Også den kinesiske import af bulkvin (vin, der ikke er tappet på flaske) er steget betydeligt – siden 2005 fra 40 mio. til 140 mio. liter om året.
Her har Chile førertrøjen på, mens Spanien og Australien også har fået en god del af dette marked.
8. postkort fra Kina Bottom-up tyve gange under måltidet
Se den lille glaskande ved siden af glasset på dette postkort. Den har sin særlige forklaring:
Kinesere drikker altid “gan bei” (tørt glas). De “bunder” og tømmer glasset hver gang, de løfter det. “Bottom-up”, som det hedder på engelsk. Og det gør de hele måltidet igennem.
Selv om kineserne har en noget heftig drikkekultur, ville det trods alt være for meget, hvis de skulle lave “gan bei” med et fyldt glas tyve gange (eller mere) i løbet af et måltid. Derfor fylder de kun lidt i glasset, som det ses på billedet. Kanden er så et praktisk redskab til at få vinen hurtigt nok i glasset, hvor tjeneren ville have svært ved at følge med.
Dette er en ret ny skik. Før i tiden serverede kineserne vinen i små glas, som var det risvin, hvilket naturligvis var katastrofalt for smagningen af vin. Kineserne tager hurtigt ved lære.
9. postkort fra Kina Falske vine et stort problem
Et stort problem for alle eksportører til Kina er de udbredte forfalskninger. Der er ligefrem en organiseret handel med brugte flasker med fine etiketter. De bliver samlet sammen fra restauranterne og fyldt med billig kinesisk vin. Og solgt igen.
Vi mødte Carlsbergs direktør i Kina, Lene Brendstrup, der fortalte, at en masse Carlsberg-øl forfalskes – det er jo så let forsigtigt at lempe kapslen af og sætte den på igen.
Alt forfalskes faktisk i Kina. Der er et helt stormagasin med fupvarer, og på gaderne tilbydes alt fra Gucci-tasker til Rolex- og Omega-ure. Vi købte et Rolex-ur efter at have fået banket prisen ned til 10 yuan (8,50 kr.).
Markedsfagfolk skønner, at 80-90% af de flasker Château Lafite, der sælges i Kina, er falske.
