annonce

Ligesom i de fleste andre lande falder vinforbruget også støt i Spanien i disse år. Alene i april i år faldt det med 6% til 9,2 millioner hektoliter i forhold til samme måned i 2025. Men det er ifølge en ny rapport fra den spanske vinorganisation Oive udelukkende forbruget af rødvin og rosé, der daler – forbruget af hvidvin ligger derimod stabilt.
Stadig flere spanske vinproducenter satser da også i stigende grad på fremstillingen af hvidvin. Som det fremgår af rapporten, udgør hvidvin nu hele 57% af den totale produktion af spansk vin. Det er en stigning på 8% siden 2018.
Her komme hvidvinene primært fra
De spanske hvidvine spænder fra sprøde og mineralske vine til fyldige fadmodnede. Det mest berømte hvidvinsdistrikt må siges af være Rías Baixas, hvor den store grønne drue er Albariño, og vinene er friske med citrus, nektariner og en god syre.
Derudover er der appellationen Rueda med de aromatiske vine med noter af tropiske frugter på druen Verdejo, og Penedès, der ud over Cava, fremstiller hvidvine på Xarel.lo, Macabeo og Parellada.
Der laves også stadig mere hvidvin i traditionelle rødvins-appellationer som fx Rioja – herfra stammer flere af de fadlagrede udgaver fra.
annonce









