Nyheder

Priser fra Champagne til Korsika

Priserne på vinmarker i Bordeaux er i 2025 dykket for andet år i træk. Se hvordan det står til på landsplan i Frankrig...

annonce

Priser fra Champagne til Korsika

Del artiklen

Hvert år udgiver det franske landbrugsbureau SAFER (Société d’Amenagement Foncier et d’Etablissement Rural) en rapport over vinmarkspriserne i Frankrigs mange appellationer – og der er stor forskel.
Af den nye rapport for 2025 fremgår det, at man i gennemsnit skal betale hele 1,1 million euro (cirka 8,2 mio. kr.) for en hektar vinmark i Champagne, mens man kan få en hektar for kun 23.700 euro (cirka 177.000 kr.) på Korsika.
Nedenfor bringer vi flere oplysninger fra rapporten. Og hvis man vil have et overblik over samtlige priser i de forskellige franske vinområder, kan man klikke her. På siden kan man både søge efter distrikter og appellationer, eller man kan klikke direkte på områderne på kortet.

Fem facts

* På landsplan er prisen for en hektar vinmark i Frankrig faldet for andet år i træk. Vinmarker, der ligger inden for de mange AOP-appellationer, koster i dag i gennemsnit 171.400 euro (cirka 1,3 mio. kr.) pr. hektar – et fald på 2,9% i forhold til 2024.
* I 2025 kostede en hektar vinmark i Bordeaux 77.100 euro (cirka 576.200 kr.) i gennemsnit, et fald på 23,8% i forhold til året før – hvor der også var en nedgang på 18,4%.
* I den fornemme Bordeaux-appellation Pauillac faldt gennemsnitsprisen for en hektar vinmark med til 1,7 millioner euro (cirka 12.7 mio. kr.) og i Margaux med hele 43% til 800.000 euro (cirka 6 mio. kr.).
* Men der er også lyspunkter i SAFER’s rapport. I Bourgogne og Champagne steg gennemsnitsprisen pr. hektar vinmark i 2025 med henholdsvis 3,9% og 0,9%. 
* I alt blev der i 2025 handlet vinmarker i Frankrig for 1,7 milliarder euro (cirka 12,7 mia. kr.). Og til sammen fik 19.000 hektar nye ejere. Rekorden blev sat i Champagne, hvor der blev handlet marker for 207 mio. euro (cirka 1,5 mia. kr.).

annonce