Nyheder

Nyt om Michelins nye vinguide

Michelin-guiden har nu løftet sløret for lidt flere detaljer omkring den nye vinguide...

annonce

Nyt om Michelins nye vinguide

Del artiklen

For nylig nævnte vi, at Michelin-guiden, der frem for alt er kendt for at uddele stjerner til restauranter, nu også vil kaste sig over bedømmelser inden for vinens verden. Nu er der nyt om, hvad præcis, man har tænk sig hos Michelin.
Det bliver de enkelte vinhuse, der bliver bedømt, og, hvis de lever op til en række kvalitetskrav, kan de opnå at få tildelt en til tre drueklaser. Det svarer til restaurant-guidens stjernesystem.
Vinhuse, der opnår vurderingen “af stor kvalitet”, får tildelt en drueklase, mens de, der bedømmes som “fortræffelige” bliver belønnet med to klaser. For at opnå de maksimale tre klaser, skal vurderingen lyde på “enestående”.

Lægger ud med to berømte vindistrikter

Vinhuse, der ikke opnår drueklaser, kan være heldige at komme med i den nye guide med vurderingen “anbefalet”.
Det bliver et team fra Michelin-guiden, der besøger og vurderer vinhusene, og teamets bedømmelser bliver baseret på fem forskellige kriterier: Arbejdet i vinmarken, teknisk håndtering i vineriet, vinenes identitet, deres balance og konsistens på tværs af flere årgange.
Man lægger ud med vinproducenterne i Bordeaux og Bourgogne, og resultaterne forventes at blive offentliggjort i 2026.
Senere vil man så udvide konceptet til flere andre franske vindistrikter og til vinhuse uden for Frankrigs grænser.
Man kan læse mere om Michelin-guidens historie ved at klikke her.

annonce