Nyheder

Britisk restaurant med eget vandkort

Vand er ikke bare vand. Det kan enhver vand sommelier bevidne. Og nogle restauranter har da også et vandkort, ud fra hvilket de kan anbefale gæsterne den helt rette vand til maden...

annonce

Britisk restaurant med eget vandkort

Del artiklen

Selv om langt de fleste nyder vin og anden alkohol i større eller mindre mængder, er det globale alkoholforbrug for nedadgående. Ifølge en Gallupundersøgelse fra 2023 drak 62% af de adspurgte forbrugere alkohol af en eller anden art. For 20 år siden lød tallet på 72%.
Derfor er der også stadig flere restaurantgæster, der hellere vil have et glas vand i stedet for vin eller øl til maden.
Og vand er ikke bare vand. Kildevand tager fx aroma og smag fra det terroir, vandet stammer fra – nøjagtig ligesom med vin. 
I dag kan man også blive certificeret “vand sommelier” hos blandt andet Fine Water Academy efter at have gennemgået et online kursus.
Selv om det stadig hører til sjældenhederne, så findes der restauranter, der har eget vandkort og selvfølgelig en vand sommelier til at rådgive gæsterne om vand-valget.

En delikat saltagtig smag

Nu er den første britiske restaurant hoppet med på vand-trenden. Det drejer sig om den fornemme restaurant La Popote i Cheshire, og på vandkortet er der syv forskellige flaskevand med og uden bobler at vælge imellem.
Vandet stammer fra både Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og Island, og priserne på de 75 cl’s flasker spænder fra 5 pund (cirka 43 kr.) til hele 19 pund (cirka 164 kr.). Sidstnævnte beløb gives for en flaske mineralvand af det portugisiske mærke Vidalgo. Ifølge kortet har vandet “en skummende mundfølelse og en delikat saltagtig smag”.
Ud over de syv fine vandflasker kan man selvfølgelig også få en kande ganske almindeligt postevand – og den er gratis.
Næste skridt hos La Popote er at lave en menu med tilhørende matchende vandtyper.

annonce