Vi har tidligere nævnt det såkaldte “udvidede producentansvar”, der skal gøre verden lidt grønnere. Det er implementeret i Danmark som følge af et EU-direktiv, og det går i korte træk ud på at flytte regningen for emballageaffald fra kommunerne til virksomhederne og dermed fjerne borgernes affaldsgebyr. Det skulle så igen bevirke, at virksomhederne tager større ansvar for at producere mindre og samtidig mere genanvendeligt emballage.
Miljøministeriet bad derfor alle virksomheder, der producerer, bruger eller importerer emballerede produkter om senest d. 31. august 2024 at registrere sig og indberette den forventede mængde emballage for det indeværende år til Dansk Producentansvar (DPA). Denne regel gjaldt også de danske vinimportører.
Registreringen skulle bruges til at pålægge virksomhederne en miljøafgift pr. kilo emballage.
VinAvisen bragte i den anledning flere udtalelser fra danske vinimportører. Alle gik naturligvis ind for initiativer, der kan gøre miljøet grønnere, men de satte også spørgsmålstegn ved, om netop dette initiativ ville have nogen virkning, når det gælder vinimportørerne. 
Det er jo vinproducenterne, der vælger, hvor miljøvenlig en emballage – lige fra flaskerne til træ- og papkasserne – de vil anvende. Måske kan nogle af de helt store importører påvirke vinproducenterne, men de mange mindre importører har ikke en chance, da de importerer alt for få flasker til at have den form for indflydelse. Sådan lød det fra flere af de importører, vi talte med.
Ikke nok med, at det udvidede producentansvar måske ikke vil bære den store frugt – reglerne har også skabt irritation og total forvirring hos mange vinimportører. 

Nyt fra regeringen

Som påbudt har vinimportørerne angivet den forventede mængde emballage for 2024. I starten af 2025 blev de så bedt om at gøre den nøjagtig op. 
For få uger siden fik importørerne (og selvfølgelig alle andre berørte virksomheder) så en opkrævning på emballageafgiften. Flere vinimportører undrede sig – heriblandt Steen Rasmussen, der ejer The Wine Company. Han var overbevist om, at den optælling, han foretog af sin emballage for 2024, var en prognose. Og det forstår man godt, da det udvidede producentansvar hele tiden har stået til at træde i kraft 1. oktober i år.
– Derudover har vi fået endnu en faktura på et beløb, Miljøstyrelsen skal have for at holde tilsyn med, om reglerne bliver overholdt, lyder det fra Steen Rasmussen. – Den har jeg og andre vinimportører, jeg har talt med, ikke hørt noget om før nu.
Sidste nyt i skrivende stund er, at miljøminister Magnus Heuniche og den danske regering har lyttet til de mange klager – der jo ikke kun er kommet fra vinimportørerne. Man har også indset, at det eneste sted vinimportørerne og andre virksomheder kan få udlignet udgifterne til de arbejdstimer, der bruges på optælling af emballage og til afgiften er hos forbrugerne. Nu vil regeringen så iværksætte en “pakke” med nye regler. Emballageafgiften er kommet for at blive, men skal nedsættes og inddeles i rater. Man vil også se nærmere på, hvordan andre medlemslande har implementeret de nye regler om udvidet produktansvar (det burde man måske have gjort fra starten af,…red.). Desuden vil man ændre reglerne, så alle kommuner fremover benytter samme beregningsmetode (det burde da være en selvfølge, red).
Men glædeligt er det selvfølgelig, at man nu vil tage tyren ved hornene og ændre i det første udspil. Man kan læse mere om den nye pakke, ved at klikke her.
Som en vinimportør, der gerne ville være anonym, sagde til os, så vil han vente med at betale afgiften, til han ser, hvad der sker – også selv om deadline for betaling bliver overskredet.
Nedenfor bringer vi et glimrende indspark fra Kenneth Korsbæk, der ejer vinimportfirmaet KK Wine. Hvis andre læsere – vinimportører såvel som forbrugere – har kommentarer til emnet, er man meget velkommen til at skrive til mariette@tiedemann.dk eller ringe på 21 78 28 77.

Et suk fra en dansk vinimportør

Vinbrancen i Danmark er beriget med mange forskellige mennesker, som gerne vil dele ud af glæden ved vin, skriver Kenneth Korsbæk.
– Vi har over et par tusind registrerede importører, som tager vin hjem fra snart sagt alle vinproducerende områder i verden. Dette kan lade sig gøre på grund af letheden ved at oprette sig og starte virksomhed – den ros skal staten trods alt have.
Men, hvor let det end er at starte op, er det noget andet at holde liv i sit firma.  Staten pålægger virksomheder alverdens skatter og afgifter, dokumentationskrav og indberetninger til styrelser, man ikke vidste eksisterer.
Sidste år skulle alle, der sælger vin på deres hjemmeside, pludselig sikre sig, at deres kunder kunne aldersverificere sig digitalt – som det eneste land i verden! Og det forhindrer jo ikke teenagere i at få fat i Breezers.
Seneste forhindring for at drive sit firma er EU-bureaukraternes ide om emballagesortering og producentansvar. Danmark fulgte trop, og en ny styrelse så dagens lys og endnu mere bureaukrati for firmaer at skulle forholde sig til.
Mange vinimportfirmaer er små enkeltmandsejede firmaer, og den byrde det er at skulle sætte sig ind i reglerne og registrere al emballage, som sendes ud, tages fra den tid, de i stedet for skulle have brugt på at sælge deres vine.
Tiltaget viser hvor langt fra virkeligheden dagens politikere er fra erhverslivet og især fra de små og mellemstore virksomheder, som tynges af stadig flere krav fra staten og EU.