Nyheder

Tyskland ramt af frygtet vinmarkssygdom for første gang

Hidtil har Tyskland undgået angreb af en af verdens værste vinmarkssygdomme. Men for nylig fandt man udbrud i flere tyske vinområder...

annonce

Tyskland ramt af frygtet vinmarkssygdom for første gang

Del artiklen

Der findes mange forskellige vinmarkssygdomme, men en af de mest frygtede er flavescence dorée. Der findes intet middel, der kan bekæmpe sygdommen, som langsomt men sikkert slår vinstokken ihjel. Det eneste, vinproducenterne kan gøre, er at prøve at begrænse angrebet ved at rive de inficerede vinstokke op og brænde dem.
Sygdommen overføres af den amerikanske vincikade (Scaphoideus titanus), der ved et uheld kom til Europa i 1955, og i dag findes i en række europæiske lande. Her har den gennem årene forvoldt betydelig skade.
Et land, der er gået ram forbi, er Tyskland – indtil nu. For første gang nogensinde er flavescence dorée opdaget på vinstokke i Baden-Württemberg i områderne Lörrach, Breisgau-Hochschwarzwald og Ortenaukreis. Ikke overraskende har man også fundet eksemplarer af den amerikanske vincikade.
Det er faktisk ret let at se, at en vinstok er angrebet, da løvet får en ganske særlig gylden-orange farve.
Landbrugsministeriet i Tyskland holder i disse dage møder med vinproducentforeninger i de berørte områder, så man kan lægge en strategi for at reducere angrebet mest muligt.

annonce