Når vi drikker et glas Amarone, drikker vi vin på tørrede druer. Det er derfor, Amarone, der fremstilles i det norditalienske Valpolicella, er så forholdsvis dyr. Der skal simpelt hen flere druer til at “fylde flasken op”.
Valpolicella er ikke ene om at lave vin, der får mere kraft, fylde og sødme fra tørrede druer. Flere andre vindistrikter rundt om i Europa og resten af verden anvender teknikken. Men Valpolicella er berømt for teknikken, og mange regner regionen for dens ophavssted.
Hvert år sørger vinproducenterne i Valpolicella for omhyggeligt og forsigtigt at lægge de nyhøstede blå druer til Amarone-vinen ud på store bakker for derefter at tørre druerne i en særlig tørrehal kendt som “fruttai”.  Efter cirka 120 dage presses druerne, og mosten gæres til vin.

Ansøgningen har været 13 år undervejs

En anden specialitet fra Valpolicella, den søde Recioto, fremstilles også på tørrede druer. Sådan har man fremstillet vinene i den norditalienske region i flere århundrede.
Nu har vinrådet i Valpolicella ifølge Vinetur ansøgt Unesco om at optage “Messi a riposo”, som tørreteknikken kaldes, på listen over immateriel kulturarv.
Historiske vindyrkningsmetoder er tidligere blevet optaget på listen, men det er første gang, der er blevet ansøgt om en vinfremstillingsteknik.
Vinrådet begyndte allerede for 13 år siden på ansøgnings-projektet. Det kræver nemlig stor omtanke, hvordan ansøgningen udformes, ligesom man skal sørge for, at videnskabsfolk, antropologer og ønologer bakker op og understreger vigtigheden af at optage teknikken på listen.
“Messi a riposo” er nu blandt rækken af mange andre kandidater til optagelse på listen over immateriel kulturarv. Om det lykkes at få teknikken optaget, vides først, når Unesco i 2027 beslutter sig for, hvilket emner, der er værdige til at komme med på listen. Det må sandelig siges at være en lang proces…