Det er ikke så ofte, at man med 100% garanti kan sige, hvornår en drue kom til verden – i hvert fald ikke når det gælder ældre druesorter. Men det kan man med Sydafrikas nationaldrue, Pinotage.
Den fylder 100 år i år, og datoen kender man også. Det er d. 17. november.
På denne dato i 1924 skrev Abraham Izak Perold, der var professer i vindyrkning ved universitetet i Stellenbosch, i sin dagbog, at han havde krydsbestøvet de to blå druer, Pinot Noir og Cinsault.
Ud af hans eksperiment kom der fire små nye vinplanter, som han året efter plantede ud. De druer, der kom ud af planterne, blev kaldt for Pinotage – en sammentrækning af Pinot og Hermitage, som Cinsault dengang blev kaldt i Cape-regionen.
Man kan læse mere om Abraham Izak Perold i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.

Smager af rustne søm

Flere af vinbønderne i Stellenbosch begyndte at dyrke den nye blå drue og lave vin på den – heriblandt Paul Sauer fra vingården Kanonkop, der i dag er berømt for sine Pinotage-vine.
Men i druens barndom kunne glæden for vinene på den ligge på et meget lille sted, når det gjaldt det internationale marked. Og sådan fortsatte det i årtier.
I 1976 kaldte nogle britiske Masters of Wine en Pinotage-vin for ”varm og forfærdelig og med en smag af rustne søm”.
Den ringe anerkendelse i udlandet fik mange sydafrikanske vinproducenter til at erstatte deres Pinotage-vinstokke med Cabernet Sauvignon. Sådan var det, lige indtil producenten Beyers Truter vandt Robert Mondavi Trophy ved International Wine and Spirit Competition i 1991 for sin Pinotage-vin. Så fik piben en anden lyd, og i dag er druen og vinene anerkendt verden over, ligesom druen også dyrkes uden for Sydafrikas grænser.
Der er nogle, der hævder, at året for ”opfindelsen” af Pinotage bør være 2025, hvor Abraham Izak Perold plantede de fire nye vinplanter. Men så er der jo anledning til at fejre druen i hele to år, og fejringen er allerede godt i gang i Sydafrika.
Pinotage-druen har sin egen forening, på hvis hjemmeside man kan læse mere om den og dens vine.