annonce
Herligt, at sensommervejret har vist sig fra sin bedste side. Det betød nemlig, at 21. udgave af den populære Rhônefestival blev afholdt blandt solbeskinnede vinmarker hos Nordlund Vingård i Avedøre.
Hele 500 vinentusiaster fra såvel Danmark som Sverige smagte sig gennem cirka 250 vine fra omkring 90 forskellige Rhône-producenter.
Vinene blev smagt inden døre i vingårdens store og stemningsfulde væksthus, og med det gode vejr var det oplagt at tage et glas vin med ud og nyde det med udsigt til drueklaserne på vinstokkene.
Startskuddet for festivalen lød kl. 11, og den sluttede sent om eftermiddagen traditionen tro med en publikums-kåring af dagens bedste Rhônevine inden for fire forskellige kategorier (se nedenfor).
Arrangørerne af Rhônefestivalen, Steen H. Rasmussen og Lars Møller, er allerede i fuld gang med at planlægge den 22. udgave af festivalen. Datoen er også på plads – det bliver den 13. september 2025.
Dagens bedste vine
* Bedste hvidvin: Domaine de Piaugier, Sablet Blanc 2022, 150 kr., Genereux.
* Bedste rødvin: Domaine de Beaurenard, Châteauneuf-du-Pape, Le Lieu-dit, 2021, 649 kr., Domaine Brandis.
* Bedste dessertvin: Domaines des Bernardins, Muscat de Beaumes de Venise VDN 2023, 85 kr. (50 cl), The Wine Company.
* Best Buy til max 100 kr.: Domaine de Rabusas, Côtes du Rhône Villages 2018, 75 kr. Incendi Vine.
annonce