annonce

En nyhed til whiskyfans – og især fans af det berømte mærke The Macallan.
Edrington, der ejer The Macallan, har netop åbnet sin første fysiske butik og bar i Storbritannien.
Man finder den i det legendariske stormagasin Harrods i London, og den har alt tænkeligt, når det gælder de mange single malt-whiskyer, The Macallan har lanceret gennem årene.
En prisbelønnet britisk arkitekt, Jamie Forbert, har stået for indretningen, som må siges at være ret elegant. Der er brugt både kobber, egetræ og de særlige hvide sten, Albariza, fra det spanske Jerez de la Frontera.
Ud over en bardisk, hvor der tilbydes smagninger af The Macallan whiskyer, er der også en disk, hvor man, når man har købt en flaske, kan få indgraveret et navn, dato og en inskription efter eget valg, før flasken pakkes ind.
I anledning af åbningen af sin første butik har The Macallan frigivet en ny whisky, Rare Cask 2026. Der er kun fremstillet 100 flasker, og de kan udelukkende købes i Harrods. Prisen er 406 euro (cirka 3000 kr.). Jo, The Macallan whisky er dejlig men dyr!
annonce









