Nyheder

Svindel i Vinho Verde

I Vinho Verde er otte personer arresteret - heriblandt fire fra det lokale vinråd - og politiet har udført razzia i 21 ejendomme...

annonce

Svindel i Vinho Verde

Del artiklen

Appellationerne i diverse vinlande har deres egne vinråd. Rådene varetager vinproducenternes interesser, men fungerer også som en myndighed, der kontrollerer, om producenterne lever op til appellationens krav. Det kan fx dreje sig om høstmænger, anvendte druer, selve vinfremstillingen eller vinens kvalitet.
Med jævne mellemrum kommer vinrådets inspektører på uanmeldt besøg for at se, om de enkelte vinhuse nu også overholder reglerne. Kun, hvis de gør det, kan de sætte appellationens navn på etiketten.
I øjeblikket er appellationen Vinho Verde i Portugal tynget af en alvorlig sag, hvor fire inspektører fra i det lokale vinråd, Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes (CVRVV), er blevet arresteret. 

Bestukket med middage og vine

Inspektørerne er blandt andet anklaget for at have advaret vinhusene om kommende inspektioner – der jo gerne skulle have været uanmeldte. Desuden skulle de ifølge den portugisiske avis Jornal de Noticias have taget imod bestikkelse. Det drejer om middage, vine og billetter til forskellige begivenheder, som de har fået mod at vende det blinde øje til over for producenter, der ikke levede op til appellationens krav.
Yderligere fire personer uden for vinrådet er blevet arresteret, og politiet, der har været i gang med efterforskningen siden august, har udført razziaer i 21 ejendomme. 

annonce