Nyheder

Svensk vin i glassene til Nobelbanketten

For førte gang nogensinde blev der skænket svensk vin til Nobelbanketten i Stockholm...

annonce

Svensk vin i glassene til Nobelbanketten

Del artiklen

D. 10. december afholdtes den traditionsrige Nobelbanket i Stockholm, hvor årets modtagere af Nobelprisen blev fejret. 
Der serveredes som altid dejlig mad og vin, og for første gang nogensinde blev der skænket svensk vin i glassene, hvilket er lidt af en sensation.
Men netop denne middag med 1300 deltagere fra en stor del af verden er selvfølgelig også en oplagt lejlighed til at vise, at også Sverige kan fremstille rigtig god vin. Det er sikkert kommet som en overraskelse for rigtig mange middagsgæster.

Tænk, hvis vi gjorde noget lignende…

Vinens navn er Immelen, og den kommer fra Kullabergs Vingård i Skåne, der leverede 300 flasker til banketten. Immelen er en hvidvin, og den blev serveret til hovedretten, der bestod af pighvar farseret med kammuslinger og sukkertang.
Vinen er en årgang 2022, og den er lavet udelukkende på PIWI-druer – primært Solaris, der også er Danmarks førende hvidvinsdrue, samt Souvignier Gris og Muscaris. Sådanne hybriddruer er perfekte til det skandinaviske klima, blandt andet fordi de er yderst modstandsdygtige over for diverse svampeangreb.
Det ville være dejligt, hvis vi herhjemme på samme måde promoverede dansk vin, når der er officielle middage med udenlandsk deltagelse.

annonce