Hvis myndighederne ikke snarest skrider ind, risikerer man, at vin fra Santorini om bare ti år vil være svært at finde på forretningshylderne. Sådan lyder det ifølge Decanter fra flere bekymrede vinproducenter på den græske ø.
Og det ville være synd og skam, hvis forudsigelsen holder stik. På Santorini – på druer fra gamle vinstokke, der dyrkes på terrasser af vulkansk jord – fremstilles nogle af Grækenlands bedste hvidvine. Hovedruen er den grønne Assyrtiko, der med sin markante syre ender som elegante vine, hvoraf nogle kan gemmes i rigtig mange år. Derudover er der den søde specialitet Vinsanto (hellig vin).
Der har været dyrket vin på øen i mere end 3000 år, og engang bredte vinmarkerne sig over 4000 hektar – i dag er der cirka 1000 hektar tilbage.

Hoteller i stedet for vinmarker

Der er flere årsager til, at vinproduktionen på Santorini ikke just stortrives i disse år.
Øen tiltrækker hvert år stadig flere turister – hvilket medfører, at stadig mere land bliver inddraget til opførelsen af hoteller. Også land, hvor der kunne dyrkes druer – eller hvor der førhen var vinmarker.
Endnu en årsag er klimaændringerne. Santorini har altid haft et tørt klima, hvor vinstokkenes overlevelse har været afhængig af den spartanske nedbør i vækstsæsonen. I de senere år er der kommet stadig mindre nedbør, og mængden har ligget på under 200 mm (i Danmark har vi i gennemsnit cirka 700 mm). Der er også stadig længere perioder med tørke, og gennemsnitstemperaturerne stiger støt.
Det har medført, at man i dag høster druerne allerede i juli eller starten af august – og at høstmængderne er betydeligt mindre end førhen. Hos Domaine Sigalas fx blev der i år høstet 450 tons druer, hvilket svarer til cirka 15% af høstmængden i år 2000.

Bruger af-saltet havvand

De mindre høstmængder er i første omgang gået alvorligt ud over den søde Vinsanto, som fremstilles på soltørrede druer, hvoraf 51% skal være Assyrtiko.
Da Vinsanto kræver rigtig megen arbejde, vælger mange producenter – når druehøsten er lille – at anvende samtlige Assyrtiko-druer til hvidvin. Hos Domaine Sigalas blev den seneste årgang Vinsanto fremstillet i 2020.
Noget andet, der risikerer at forsvinde fra Santorini sammen med vinfremstillingen, er en flere hundrede år gammel vindyrkningsteknik, den såkaldte kouloura-teknik, hvor vinstokkene flettes til lave kurve. Det beskytter druerne mod den ofte heftige vind på øen, ligesom kurvene fanger fugtigheden om natten og den sparsomme nedbør. Det er kun få steder i verden, man anvender en sådan teknik.
Det er svært at vride armen rundt på myndighederne på Santorini og få dem til i højere grad at prioritere vindyrkning frem for hoteller til turisterne.
At få løst problemet med nedbør er akut her og nu, og der er flere initiativer i gang.
Nogle vinproducenter bruger nu af-saltet havvand til vanding af vinstokkene. Og så er der søsat et projekt mellem Santorinis vinproducentforening, et lokalt vandværk og Aristoteles universitetet i Thessaloniki. Det går ud på at behandle spildevand, så det kan genbruges til vanding.