Nyheder

Spanske distrikter ramt af hagl

Et meget kraftigt halguvejr har bombarderet vinmarkerne i Bierzo og Valdeorras og har efterladt vinløv og smadrede druer på jorden...

annonce

Spanske distrikter ramt af hagl

Del artiklen

Uvejr med meget store hagl ses stadig hyppigere. Herhjemme fik vi som bekendt for nylig en dosis af de største hagl nogensinde på dansk jord – nogle af dem var cirka 3 cm i diameter.
Det er dog intet mod de hagl, der i de senere år har smadret bilruder og druer i vinmarkerne rundt omkring i Sydeuropa. Her tales der om hagl på størrelse med golfkugler og endog tennisbolde.
Senest er det gået ud over to nabodistrikter, Bierzo og Valdeorras, i det nordvestlige Spanien. Her har kæmpehagl ifølge Decanter bombarderet cirka 850 hektar vinmarker, svarende til 20% af det samlede vinmarksareal.

Påvirker to års høst

Uvejret har efterladt et meget trist syn med smadrede druer og afrevet vinløv – selv vinstokkenes hovedstammer er flere steder blevet beskadiget.
Nogle producenter har mistet hele deres kommende druehøst, mens andre har så få druer tilbage, at det ikke kan betale sig at sætte en høst i gang. Skaderne forventes også at komme til at påvirke druehøsten i 2025.
Myndighederne i de to spanske distrikter har bedt producenterne om at sprøjte deres vinmarker for at forhindre et svampeangreb – og det gælder også de vinhuse, der kun har få og ødelagte druer tilbage på vinstokkene.

Seneste nyheder

annonce