Nytårsaften bliver der skålet i bobler. Og de bliver nydt fra enten almindelige vinglas, de høje slanke fluter eller flade skålformede glas – hvilket er festligt men ikke anbefalelsesværdigt, da boblerne forvinder alt for hurtigt fra den store overflade.
Men når det gælder disse flade skålformede glas, så har de rødder langt tilbage i tiden. I 1500-tallets Italien var de højeste mode blandt adelen og det finere borgerskab, og selve den flade skål var ofte så stor, at glasset mere mindede om en lille kageopsats.

Fyldt til kanten

Det var ikke mousserende vin, man drak fra disse ”tazza”, som glassene blev kaldt, men derimod rødvin. Og der blev fyldt vin helt op til kanten af glasset. Kunsten var så at hæve glasset til læberne uden at spille en dråbe – og samtidig få det til at se ud som om, det var noget af det letteste i verden. At kunne gøre det var et tegn på, at man havde manerer og var af fornem herkomst.
De skålformede glas blev stort set alle fremstillet på den venezianske ø Murano, som siden 1500-tallet har været glasværkstedernes ø.