Nyheder

Rhônevinfestival med 500 besøgende

Hvert år lokker Rhônevinfestivalen flere hundrede danskere og svenskere til Nordlund Vingård i Avedøre. Sådan var det også i år, da der med et solrigt vejr som medspiller blev skænket smagsprøver i glassene...

annonce

Rhônevinfestival med 500 besøgende

Del artiklen

En af årets store tilbagevendende vinsmagninger, Rhônevinfestivalen, blev afholdt d. 13. september blandt de smukke, solbeskinnede vinmarker i Nordlund Vingård i Avedøre. Og startskuddet lød, da Den Franske Ambassadør, M. Christophe Parisot, kl. 11 officielt erklærede festivalen for åben.
Hele 500 vinentusiaster fra både Danmark og Sverige smagte sig igennem cirka 220 forskellige vine fra omkring 75 Rhône-producenter. Ud over vinene var der også smagsprøver på crêpes, ost og kaffe.
Man kan allerede nu sætte kryds i kalenderen, når det gælder næste og hele 23. udgave af Rhônevinfestivalen. Arrangørerne, Steen H. Rasmussen og Lars Møller, er nemlig i fuld gang med planlægningen og fortæller, at festivalen vender tilbage til Nordlund Vingård d. 12. september 2026.
Smagekataloget fra dette års festival kan ses ved at klikke her.

Kåring af festivalens bedste vine

Traditionen tro sluttede dagen med publikums kåring af festivalens bedste Rhônevine.
I kategorien ”Bedste hvidvin” løb Domaine de Piaugier, Sablet Blanc 2023 fra Genereux med sejren.
Bedste rødvin” gik til Domaine Pierre Usseglio, Châteauneuf du Pape Cuvėe de Mon Aïeul 2022 fra The Wine Company.
Som ”Bedste dessertvin” valgte publikum Domaine des Bernardins, Muscat de Beaumes de Venise 2023 ligeledes fra The Wine Company.
Best buy” til max 100 kr. gik til Domaine de Cristia, Côtes du Rhône Vieilles Vignes Les Garrigues 2022 fra The Wine Company.

annonce