Stand

« Back to Glossary Index

En benævnelse for, hvor meget indholdet i en flaske er sunket. For vin af en vis alder er det naturligt, at indholdet er sunket i flaskehalsen, og at vinens stand derfor er blevet lidt lavere. På tegningen herover ses til venstre de almindeligt anvendte stande, som blandt andet Bruun Rasmussens Vinauktioner benytter.
A er den normale stand for alle vine, der er mere end tyve år gamle.
B er ganske lidt under normal.
C er lidt under normal – og
D er en lav stand.
Til højre ses et lidt mere indviklet system, der benyttes i England, fx hos Christie’s. Standen betyder mindre for vine fra Bourgogne end for tilsvarende vine fra Bordeaux. Fx betragtes en stand på 5-7 cm i en 50 år gammel bourgogne for normal, ja faktisk god, alderen taget i betragtning. Og selv 7 cm er sjældent alvorligt.