Sekt

Tysk fælles-benævnelse for mousserende vine – og ord med en historie: I den engelsk-talende verden betød sack sandsynligvis en stærk, tør (seco) vin. I Shakespeares “Henry IV” drak Falstaff sack, og det blev på de tyske scener efterhånden forvansket til Sekt. Sin nuværende betydning fik ordet imidlertid i 1825, da skuespilleren Ludwig Devrient – efter en aften i Falstaffs rolle – bestilte Sekt i en Weinstube, hvor han havde sit stambord sammen med komponisten Carl Maria von Weber og digteren E.T.A. Hoffmann (kendt fra “Hoffmanns eventyr”). Tjeneren kendte hans smag og bragte ham mousserende vin. Fortalelsen blev hængende, og snart var Sekt det populære navn over hele Tyskland. Kun Deutscher Sekt er lavet af tyske druer. Yderligere kan et specifikt geografisk navn stå på etiketten, eller druesorten kan være angivet, hvis disse oplysninger gælder mindst 85 procent af druerne – og resten af druerne er af samme høje, ensartede kvalitet.