Kan bruges til at åbne en flaske champagne. Franskmændene siger, at man “sabrerer” den – med et ord, der er afledt af ordet sabre = sabel.
Til formålet bruger man en speciel sabel med en stump æg, der fås til priser mellem 600 og 1600 kr., og fremgangsmåden er følgende:
Fjern den dekorative folie rundt om flaskehalsen, men lad ståltråden, den såkaldte muselet, sidde.
Hold flasken med den ene hånd, og sving sablen i en svag bue, så den rammer skråt op under fortykkelsen øverst på flaskehalsen. Hvis slaget er kraftigt nok, ryger hovedet af flasken med prop og det hele.
Man bør nok gøre det udendørs og ikke foretage sabreringen over husets kostbareste persertæppe. Og frem for alt skal man passe på glassets meget skarpe kanter – især når man samler det afhuggede hoved op.
Sabel
« Back to Glossary Index