En spansk rødvins-drue, der dyrkes på cirka 3000 hektar, især i kommunen Valdevimbre i provinsen León i det centrale Spanien. Vinene har ofte appellationen DO Tierra de León.
De to ord i druens navn betyder “tæt” (prieto) og “spids/næbformet” (picudo), og de henviser til drueklasens form. Det er således en ganske kompakt drueklase.
Druen afgiver meget farve og er desuden en drue med en tannin-struktur, der anses for at være noget nær det bedste, Spanien kan præstere. Når man sammenholder dette med druens naturlige frugtighed, har man en drue og en vin med stort potentiale for lagring, men også en vin, der er særdeles drikbar selv på et ganske tidligt tidpunkt.
Prieto Picudo sammenlignes ofte med druen Graciano eller den i distriktet Somontano benyttede Parraleta-drue, da de har lidt samme smag, men Prieto Picudo har mere tannin end begge de nævnte.
Kvalitetsvine på druen beskrives som mindst lige så gode som vine på Spaniens store drue, Tempranillo – dybrøde i farven og med noter af moskus i duft og smag.
Prieto Picudo
« Back to Glossary Index