En forkortelse for de franske ord Persistance Aromatique Intense – dvs. intens aromatisk vedholdenhed. Eller som vi siger på dansk: Eftersmag. En vins PAI er den tid, i hvilken det aromatiske indtryk af vinen forbliver usvækket i mund og svælg, efter at man har slugt eller spyttet vinen. PAI måles i Caudalie, hvor 1 Caudalie er lig med 1 sekunds eftersmag. Bemærk, at vi taler om et usvækket indtryk – problemet er så bare at afgøre, hvornår dette indtryk begynder at svækkes. Små vine har gerne en PAI på op til 5-6 Caudalie (sekunder), mens store vine kan have op til 20 Caudalie. Det mærkelige ord Caudalie, der udtales kodali med tryk på sidste stavelse, kommer af latin, hvor cauda betyder hale.
PAI
« Back to Glossary Index