Darmagi

« Back to Glossary Index

“Kultvin” fra producenten Gaja i det italienske Piemonte. Da Gaja i 1971 ønskede at bruge Cabernet Sauvignon, ryddede han en af sine bedste marker til denne drue. Marken og vinen kaldte han Darmagi – et piemontensisk dialektord, der betyder “Hvilket spild!”, og som bruges af unge piger, når de tænker på kønne, katolske præster, der jo ikke må gifte sig. Gaja har selv fortalt, hvordan navnet opstod: – Min far syntes, jeg var godt tosset – at plante Cabernet, hvor der kunne have groet en af Piemontes egne druesorter. – Hvilket spild! sagde han. – Darmagi.