Canopy

« Back to Glossary Index

Det ord, der bruges i lidt mere nørdede vinbøger på engelsk. På dansk vil vi sige bladhang – med mindre vi ønsker at lyde meget tekniske og nørdede … Ordet beskriver mængden af løv på vinstokkene, hvor bladhanget og dets beskæring og udforming har betydning for, hvor meget sollys der kommer til druerne. Nogle steder er man interesseret i, at Solen virkelig får lov til at skinne på druerne, andre steder er man glade for, at et tættere bladhang skygger for druerne. Ordet canopy kommer af det middelalder-latinske ord canopeum, der betyder myggenet, og dette ord kommer igen fra det græske konopion, der betyder myg. Herfra har ordet udviklet sig til at betyde baldakin, markise, tøjskærmen på en faldskærm, den gennemsigtige skærm over en flyvemaskines cockpit – og som sagt bladhang.