Nyheder

Op til 13.000 hektar færre vinmarker i Cognac

Hvis det står til Cognacs vinråd, skal distriktets vinmarksareal reduceres med op til 13.000 hektar vinstokke...

annonce

Op til 13.000 hektar færre vinmarker i Cognac

Del artiklen

Også Cognac-distriktet lider af en overproduktion af druer og vin til destillering, og flere førende cognachuse har allerede skåret ned på antallet af ansatte.
Nu har Cognacs vinråd, BNIC (Bureau National Interprofessionnel du Cognac), lanceret en plan om at nedlægge mellem 10.000 og 13.000 hektar af distriktets vinmarker. Det er en god del af det samlede vinmarksareal på 88.000 hektar vinstokke. Og BNIC har anmodet EU om at yde kompensation til de producenter, der indgår aftale om nedlæggelse af vinmarker.
Vinrådet ønsker desuden, at EU bidrager med økonomisk støtte til krisedestillering af overskudsvinen.
Årsagen til den opståede vinsø i Cognac er dels de øgede afgifter, som USA har lagt på europæiske varer og dermed også på fransk spiritus, dels en markant nedgang i eksporten af cognac til Kina. Sidstnævnte er blandt andet afledt af en disputs mellem EU og Kina om importen af elbiler.

annonce