annonce
Fra syd til nord i Europa meldes der om en mindre høstmængde druer. Også i England har vejrliget gjort et stort indhug i druerne, hvilket skyldes langvarig og kraftig regn med efterfølgende angreb af meldug.
De fleste britiske vinproducenter bragte de første druer i hus i sidste uge, så det er for tidligt at spå om høstens samlede udfald, men ifølge Decanter forventer flere producenter en nedgang i druemængden på mellem 20 og 70%.
I gennemsnit har høstmængden i de sidste fem år ligger på 12,4 millioner flasker vin.
Heldigvis fik de britiske producenter en rekordstor høst i 2023 på hele 21,6 mio. flasker, og rigtig mange har stadig et lager at tære på nu, hvor en lille årgang venter forude.
annonce