Nyheder

Ny robot gør kål på ukrudtet!

Laserstråler kan bruges til lidt af hvert - nu også til at fjerne ukrudt i vinmarkerne ifølge et kinesisk firma...

annonce

Ny robot gør kål på ukrudtet!

Del artiklen

Hvert år bruges der større mængder kemiske ukrudtsmidler i vinmarkerne – hvilket naturligvis har en negativ indflydelse på miljøet.
Nu har et kinesisk firma, Huagong Technology, ifølge China Daily udviklet en robot, der kan bekæmpe ukrudtet i vinmarkerne på en langt mere bæredygtig måde, nemlig via laserstråler.
Robotten er udstyret med et visuelt genkendelsessystem, der er baseret på AI (kunstig intelligens) og en databank, som indeholder karakteristika af flere tusinde afgrøder og ukrudtsplanter. Dette udstyr gør det muligt for robotten at målrette laserstrålerne mod ukrudtet uden at skade vinstokkene.

Men hvad er prisen?

Der er udviklet flere udgaver af robotten. Den mest avancerede har 32 laserhoveder og er ifølge Huagong Technology i stand til at destruere op til 320.000 ukrudtsplanter i timen, hvilket er otte gange mere effektivt end ved brug af konventionelle metoder. Dog findes der endnu ingen oplysninger om, hvad en sådan robot kommer til at koste for vinproducenterne… Det kinesiske firma forventer at sætte en serieproduktion af robotten i gang i 2026.

annonce