annonce

Der findes rigtig mange fagmesser for vinbranchefolk, hvor de kan finde nye vine til deres forretninger. Nu bliver der søsat endnu en, og denne gang bliver rammen den italienske storby Milano. Navnet på messen er “WinePrime – Exhibition & Experience”, og første udgave bliver afholdt d. 17. og 18. januar 2027 i Milanos Allianz MiCo kongrescenter.
Som noget ganske særligt har messen udelukkende fokus på premium vine – altså vine fra hele verden i den fine og dyre ende af prisskalaen. Bag messen står en messearrangør i Milano og så Excellence Sidi – foreningen af italienske engrosfirmaer og importører.
At første udgave af WinePrime er lagt tidligt på året, er med fuldt overlæg. Håbet er at kunne få plads i den internationale messekalender i konkurrencen med etablerede vinmesser som Wine Paris, ProWine og Vinitaly, der afholdes senere på året.
Den ny dreng i klassen lader endnu ikke til at have sin egen hjemmeside, men man kan læse lidt mere om messen ved at klikke her.
annonce








