annonce

Som tidligere nævnt kom et af Englands mest berømmede vinhuse, Ridgeview Wine Estate, under administration i september 2025.
Ridgeview er en af pionererne, når det gælder den engelske vinindustri, og vinhuset er kendt for sine glimrende mousserende vine. Så det ville være trist, hvis Ridgeview lukkede og slukkede.
Men det gør vinhuset heller ikke – det er nemlig blevet købt af en investeringsgruppe, QBRidge, som igen ejes af den London-baserede drinkskoncern The Quantum Beverage Company (QBev). Salgssummen er ikke offentliggjort.
Den nye ejer vil give Ridgeview en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning og har som mål at øge væksten i salget af vinene på såvel det britiske hjemmemarked som på det internationale marked.
Vinhuset blev grundlagt i 1995 af ægteparret Mike og Chris Roberts, og den yngre generation af familien Roberts vil fortsat være involveret i det daglige arbejde.
annonce








