Nyheder

Mini-film om skandinavisk vin

Skandinavisk vin er ikke længere noget, man ryster på hovedet af. Se den lille film, som et amerikansk medie har optaget...

annonce

Mini-film om skandinavisk vin

Del artiklen

Mens klimaændringerne gør det stadig sværere for nogle lande at dyrke vin, øger de mulighederne i andre – blandt andet i de skandinaviske lande. Det har flere medier også uden for Skandinavien fået øjnene op for – et af dem, er den amerikanske nyhedsside Business Insider, der allerede for nogle år siden lavede en lille film, som bestemt er værd at se.
I filmen fortælles der om, hvordan den globale opvarmning har forvandlet Skandinavien til en hotspot for vin.
Selv om Danmark har langt flere professionelle vingårde (cirka 100) end Sverige, så tager filmen udgangspunkt i Sverige som vinland. Vi bliver dog nævnt hist og pist.

Skandinavisk vin indbringer 97 mio. kr.

I de cirka 5 minutter, filmen varer, fortælles der blandt andet om, at udlandet har fået en spirende interesse for skandinavisk vin – en af de svenske vingårde, Kullaberg, eksporterer sin vin så langt væk som til Japan. Og tilsammen indbringer eksporten af vin fra Danmark, Sverige og Norge det, der svarer til cirka 100 millioner kr. om året. Imponerende – men dog et lille beløb sammenlignet med de cirka 184 milliarder kr. eksporten af fransk vin indbringer.
Filmen kommer også ind på det for et amerikansk medie noget mystiske fænomen Systembolaget – altså det, at staten har monopol på at sælge vin.

annonce