Laura Catena (f. 1967) bliver kaldt for ”argentinsk vins ansigt” på grund af sin store indsats for at markedsføre argentinsk vin og landets førende rødvinsdrue, Malbec.
Hun er født ind i vinens verden som fjerde generation af vinproducenter i hendes familie og med en far, Nicolás Catena, som er Argentinas mest anerkendte vinproducent og ejer af Bodega Catena Zapata i Mendoza.
Men Laura Catena har bestemt også skabt sig et navn for sig selv i både ind- og udland.
Hun er uddannet læge ved Harvard University og har en doktorgrad i medicin ved endnu et amerikansk universitet, Stanford.
Sideløbende med studierne lærte hun at fremstille vin – både under opholdene i familiens vinhus men også via talrige rejser til franske vinområder sammen med sin far.
Laura Catena tog efter afsluttet lægeuddannelse rundt til Mendozas små drueavler-virksomheder, der var gået i arv fra generation til generation. Deres vinmarker bestod ofte af meget gamle og lavt ydende vinstokke, hvis druer – fortrinsvis Malbec – som regel endte i produktionen af bulkvin.
Men Laura Catena så et potentiale i disse gamle vinstokke, hvis druer var af ypperste kvalitet, og hun indgik samarbejde med flere af drueavlerne.
I 1998 grundlagde hun sit eget vinhus, Luca, hvor hun fremstiller topvine på blandt andet Malbec, Syrah og Chardonnay på druer fra disse drueavlere.
Et af hendes vinmærker, La Posta, blev i 2014 udnævnt til ”Value Brand of the Year” af det førende amerikanske magasin Wine & Spirits. Og selv er Laura Catena af et andet magasin, Grape Collective, blevet udnævnt til en af verdens 25 største vin-innovatorer.
Hun har også skrevet bogen ”Vino Argentino”, en guidebog til argentinsk vin, og holder adskillige foredrag om vin rundt om i verden.
Ud over at drive sit eget vinhus er Laura Catena også generaldirektør i sin fars vinhus. Og så er hun praktiserende læge og professor i medicin ved University of California i San Francisco. Så turen går ofte frem og tilbage mellem Argentina og Californien.
Der bliver dog også tid til at danse tanco og dyrke familielivet, som består af hendes mand og deres tre børn, Luca – som har lagt navn til vinhuset – Dante og Nico.

Personligt om personligheden
Navn:
Laura Catena
Profission:
Vinproducent
Lokation:
Argentina