José Ignacio Domecq Gonzáles (1914-1997) var tredje generation i et af de ældste og største sherryhuse, Pedro Domecq. Han blev født ind i en adelsfamilie og var ud af en søskendeflok på 14.
José Domecq blev ikke mindst kendt for at kunne blande husets vine til de ypperste sherryer. Han havde en uovertruffen evne til at opfange og genkende aromaer og smagsnuancer. Mange tilskrev hans meget store høgeagtige næse denne særlige evne, hvilket gav ham tilnavnet “El nariz” (“Næsen” på spansk).
Han var blandt andet i stand til at identificere sæbe- og parfumemærker på afstand. Og det fortælles, at han engang stoppede en sherrysmagning, fordi han kunne spore lugten af chorizo fra en tjeners ånde!
Allerede som dreng tog han i ferierne rundt med sin far til de bodegaer, familien ejede, og fik lov til at smage på de mange forskellige sherryer. Det var god træning, og han begyndte også snart at interessere sig for fremstillingen af hedvinen og ikke mindst for at blande vinene til det endelige resultat. Han forblev autodidakt men lærte håndværket fuldt ud.
Som ung begyndte han at læse til industriingeniør, men måtte droppe studierne, da den spanske borgerkrig brød ud i 1936. Da han kom hjem efter endt militærtjeneste, giftede han sig med Ángela Fernández de Bobadilla y González Abreu. Sammen fik de 12 børn.
I 1939 begyndte José Domecq at arbejde med i sin families sherryhus, og endte som dets præsident.
Han mente, at det var vigtigt meget regelmæssigt at følge sherryernes udvikling på fadene – ganske enkelt ved at smage på dem. Og det kunne godt løbe op i hele 45.000 smagninger i løbet af et enkelt år.
Han kom i høj grad til at sætte sit præg på Domecqs sherryer og var derudover på sine talrige rejser verden rundt også en glimrende ambassadør – ikke kun for familiens sherryhus men for den sydspanske hedvin som helhed.
Hans indsats for at promovere sherry indbragte ham flere anerkendelser, heriblandt Isabel la Católica ordenen.
I 1994 blev Domecq solgt til Allied Lyons, en stor spirituskoncern med base i London, og tog navneforandring til Allied Domecq.
José Domecq arbejdede videre i det nye firma stort set indtil sin død.
Han blev en kendt personlighed i Sherry-distriktet, og ofte kunne man se ham køre på arbejde på sin lille røde motorcykel med en hundeboks på bagagebægeret. Hans bedste ven, hunden Parco, fulgtes med ham over alt, selv til møder.