Dom Pérignon (1638-1715) hed egentlig Pierre Pérignon og var munk (dom) i benediktinerklostret Hautvillers i Champagne. Man ved ikke ret meget om ham, hvilket har givet anledning til en del anekdoter. Da han har samme fødsels- og dødsår som den franske konge Ludvig d. 14., har nogle fx ment, at han var kongens hemmelige tvillingebror – eller “manden med jernmasken”, som denne bror blev kaldt af musketer-forfatteren Alexander Dumas.
Men ét er sikkert: Dom Pérignon fik stor betydning for udviklingen af den champagne, vi skænker i glassene i dag.
I 1668 blev han udnævnt til Hautvillers kældermester, og i de næste 47 år eksperimenterede han med de lokale vine.
Det var stille vine, dog havde man et problem, når det blev forår, og temperaturen steg. Så gik vinen, der var tappet på flasker, i gang med at gære igen og danne bobler, hvilket resulterede i, at de primitive propper af træ omvundet med klude sprang af.
For at undgå prop-springeriet fandt Dom Pérignon på at komme korkpropper i flaskerne og binde dem fast med snor. Musene i vinkælderen begyndte dog hurtigt at gnave i både snore og propper, hvorfor han måtte svøbe flaskehalsene ind i blyfolie. Champagneproppen, stort set som vi kender den i dag, havde hermed set dagens lys.
Da han en dag åbnede en af flaskerne, steg der en liflig duft og et væld af fine små bobler til vejrs. – Kom hurtigt, mine brødre, råbte han. – Jeg drikker stjerner!
Sådan lyder legenden. Men meget taler for, at korkproppen allerede var opfundet i klosteret i Saint Hillaire syd for Carcassonne.
Dom Pérignon menes også at have været den, der fandt ud af, at man kan skabe fremragende vin, når man blander vine fra flere forskellige marker og ligeledes medtager noget af vinen fra tidligere år. Og det er netop den fremgangsmåde, man i dag benytter sig af i champagne-fremstillingen.
I sine senere år var han blind, og måske netop derfor udviklede han helt enestående evner som vinsmager.
I en klosterkrønike fra 1777-78 kan man læse, hvordan brødrene bragte ham kurve med druer, der var plukket i mange forskellige marker rundt om i Champagne, og hvordan han smagte dem og sorterede dem efter de steder, de kom fra. Derefter angav han med stor sikkerhed, hvilke druer, man burde forene for at opnå en vin af bedste karakter.
Adresse: Under en stor flad sten i klostret i Hautvillers i Champagne samt et eller andet sted i den vinøse himmel.