Nyheder

Gys og gru i forladte vinhuse

Instruktøren bag serien Somm har bedrevet en ny vinøs dokumentarfilm, der frigives op til Halloween...

annonce

Gys og gru i forladte vinhuse

Del artiklen

Nu bliver det uhyggeligt – eller også vil man bare ryste på hovedet og trække på smilebåndet.
Jason Wise, den prisbelønnede instruktør bag dokumentarserien Somm om uddannelsen og livet som sommelier, har bedrevet en noget mere gysende “vinfilm”, som bliver frigivet op til Halloween. Den vil kunne streames via Somm TV, hvor man foreløbig kan se en trailer. 
I Napa Valley ligger der flere forladte historiske vinhuse – fornemme ejendomme fra en svunden tid. Og det er dem – og deres “beboere” – denne dokumentarfilm handler om.
Under guldfeberen i 1800-tallet rejste folk fra nær og fjern til Californien for at gøre lykken – hvilket mange af dem gjorde. De tjente store summer på det guld, de fandt, og det brugte de blandt andet på at opføre vinhuse og anlægge vinmarker i Napa og resten af Californien. Det var på dette tidspunkt, den californiske vinindustri blev født.

Ghost Wineries

Men så kom forbudstiden i 1920 til 1933, hvor al vinfremstilling og -nydelse blev bandlyst i USA. Økonomien raslede ned for vinproducenterne, og rigtig mange af vinhusene blev forladt og overladt til deres skæbne.
Nogle af dem er siden hen blevet sat i stand og er igen kommet til ære og værdighed – enten som vinhuse eller privatboliger. Men andre bliver stadig mere forfaldne. Og nu kommer vi så til det uhyggelige. Der er flere amerikanere, der mener, at disse tidligere vinhuse er hjemsøgte af genfærd. Ren overtro, men flere af ejendommene, der kaldes for “Ghost Wineries”, har været rammen om familietragedier af værste kaliber som følge af forbudstiden.

På besøg efter midnat…

I filmen, som i høj grad adskiller sig fra Somm-serien, lader Jason Wise tre kvinder – en sommelier, en vinskribent og en vinmager, gå på opdagelse i et par af disse forladte ejendomme med det formål at efterforske påstandene om, at det spøger.
Selvfølgelig besøger de vinhusene efter midnat… Og som Jason Wise har udtrykt det til Decanter, så var det “scary as hell making this documentary!”

Seneste nyheder

annonce