Nyheder

Gérard Perse er død

Ejeren af top-vinslottet Château Pavie i Saint-Émilion er død 75 år gammel...

annonce

Gérard Perse er død

Del artiklen

Ejeren af Château Pavie i Saint Émilion, Gérard Perse, er død af kræft 75 år gammel.
Han voksede op i udkanten af Paris, gjorde karriere i forretningsverdenen, og købte i 1993 Château Monbousquet i Saint-Émilion sammen med sin hustru, Chantal.
Købet var resultatet af hans store passion for vinens verden. Med penge på kontoen havde han fået råd til at dyrke sin passion, købe og smage fornemme vine og oparbejde en stadig større viden om vin.
Kun fem år efter købte han Château Pavie, et historisk vinslot, der dengang var i dårlig stand.
Med store investeringer og et enormt engagement gjorde Gérard Perse Château Pavie til sit livsværk. Kronen på værket blev sat i 2012, da Pavie blev rykket op til det øverste niveau, Premier Grand Cru Classé A, i Saint-Émilions berømte vinklassifikation. Der er kun to slotte i appellationen, der befinder sig på dette niveau. Det andet er Château Figeac.
Ud over de to vinslotte efterlader Gérard Perse top-restauranten La Table de Pavie og hotellet Hôtel de Pavie. I dag er det hans datter, Angelique, og hendes mand, Henrique Da Costa, der viderefører familiefirmaet.

annonce