Hovedparten af al den rødvin (og en del af den hvidvin), der fremstilles på verdensplan modner i kortere eller længere tid i fade, når vinen er færdiggæret. Nogle vine modnes i fade af fransk eg, andre i nogle af amerikansk eg. Mens amerikansk eg er kendt for at afgive en ret intens aroma af vanilje og kokos til vinen, tilfører den franske eg, der har et tættere ved, blidere krydrede noter af nelliker, kanel og vanilje og en finere tekstur.
Ovenstående er nok noget, mange af VinAvisens læsere allerede har hørt. Og mon ikke, at flere af læserne også ved, at man kan modne vin i fade af kastanjetræ, kirsebærtræ, ahorn og en række andre træsorter alt efter, hvilke aromaer man ønsker at tilføre vinen.
Men der er nok ikke så mange af vores læsere, der er klar over, hvilket nørderi, der ud over det gælder, hvis man vil gå ekstra grundigt til værks som vinproducent.
For fransk eg ikke bare fransk eg. Alt efter, om egetræet stammer fra skovene Limousin, Troncais, Allier eller nogle af de andre af franske egetræsskove, afsætter det sit særegne fingeraftryk på vinen.

Vil finde det perfekte match

Egetræ fra Troncais-skoven er fx yderst finkornet, hvilket sørger for en gradvis og meget kontrolleret frigivelse af aromastoffer og tanniner. Limousin-skovens eg giver derimod typisk vinen et ekstra skud tanniner samt lidt mere markante noter af kanel, muskatnød, peber, læder og tobak.
Så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilke fade, en vinproducent vælger til sine vine. Og det kan så igen variere alt efter, hvilken drue, vinen er fremstillet på og hvilken stil, producenten ønsker for sin vin.
Nogle vinhuse går meget omhyggeligt til værks for at finde den perfekte match mellem vin og fad. Et eksempel er Viña Carmen i Chile, der ifølge The Drinks Business i øjeblikket er i gang med et større eksperiment. Vinhuset vil finde frem til det bedst mulige valg, når det gælder modning af dets rødvin på Cabernet Sauvignon-druer fra Maipo-dalen. Derfor lader man partier af vinen modne hos hele 12 forskellige bødkere og i flere af de forskellige fade, bødkerne nu hver især har til rådighed.

“Skov-blandings fade”

Og nu bliver det endnu mere nørdet, for der findes ifølge The Drinks Business også “skov-blandings fade”, altså fade, hvor bødkeren har håndplukket træ fra forskellige skove til ét og samme fad. Fadet kan fx være sammenstykket af 2% egetræ fra en bestemt skov, 1% fra en anden, 30% fra en tredje osv. Nøjagtig ligesom en vinproducent nøje kan sammensætte en vin af procentdele af most fra flere forskellige druer for at opnå et bestemt resultat. Blandingen kan også gå på, at det er forskellige træsorter, der stykkes sammen til ét enkelt fad.
Det betyder så igen, at en producent kan få skræddersyet fade til sine vine, så de aromamæssigt “drejes” i en helt bestemt retning under fadmodningen.
Trenden for “skov-blandings fade” startede så småt for cirka 15 år siden og har siden da vundet terræn især i det førende spanske vindistrikt Priorat.
Nu vi er ved det med fadene og deres påvirkning af vinene, kunne vi jo helt oplagt fortsætte med at skrive om svidning (toasting) af indersiden af fadene, og hvordan mere eller mindre svidning ligeledes påvirker vinens aroma. Men det lader vi ligge til en anden god gang 🙂